Kategori: Sundhed

Med trist vejr og juletravlhed, kan det være lidt af en udfordring at holde humøret oppe og trætheden stangen. Frisk luft, søvn og hvile er vigtige forudsætninger for vores mentale overskud, men også fordøjelsen spiller en helt central rolle, viser undersøgelser.

Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse. Det er ikke kun fysisk ubehageligt, men har stor indflydelse på vores psykiske velbefindende, viser et nyt, stort studie. Her konkluderer forskerne, på baggrund af de mange undersøgelser på området, at der er en klar sammenhæng mellem forstoppelse og psykisk balance.

Mellem en halv og en hel million danskere lider jævnligt af forstoppelse, og rammer 2-3 gange hyppigere kvinder end mænd, vurderer Dansk Sygeplejeråd. Derudover stiger risikoen med alderen og betyder, at mennesker over 65 år har omkring 30-40 pct. øget risiko for at udvikle en kronisk tilstand.

At forstoppelse kan være fysisk ubehageligt, er der ingen tvivl om, men at det også har stor indflydelse på vores psykiske velbefindende, er forholdsvis ny viden. Senest er sammenhængen undersøgt i et stort videnskabeligt studie, der samler alle tidligere undersøgelser på området. På baggrund af de tidligere forskningsresultater, fastslår forskerne, at der er en sammenhæng mellem forstoppelse og psykisk balance, og en signifikant sammenhæng mellem kronisk forstoppelse og depression og angstlidelser. Med dét in mente er det om at gøre en forebyggende indsats - og måske i sær i julen, hvor vi som regel spiser for meget og bevæger os for lidt. 

Tips til forebyggelse af forstoppelse:

  • Generelt skal du have 1-1½ liter væske dagligt, men da julemaden indeholder rigelige mængder salt, så er det klogt at skylle efter med et ekstra glas vand.   
  • Et generelt råd er at spise små, hyppige måltider, fordi det stimulerer tarmbevægelserne. Men med julebordets overdådige udvalg af lækkerier, kan det være en udfordring at være tilbageholdende. Forsøg i stedet at hælde mindre op på tallerkenen og hold pauser mellem serveringerne. 
  • Ved at spise mindre portioner, tygge maden grundigt og holde små pauser, mærker du samtidig mæthedsfølelsen inden du får forspist dig.
  • Hvis det er muligt, så rejs dig og gå ud og træk lidt luft, så maden kan nå at passere.
  • Hvor forstyrrende det end må være, så undlad at udsætte toiletbesøg da det kan få afføringsrefleksen til at forsvinde, og som regel samtidigt betyde, at du først får tømningstrangen igen dagen derpå. 
  • Husk, at sidde korrekt på toilettet: Knæene skal helst holdes højere end hoften, hvilket kan kræve en taburet, at hvile fødderne på. Svaj i lænden og læn dig let forover, træk vejret dybt, pres forsigtigt med mellemgulvet - og tag dig god tid.

Er maven gået helt i stå?

  • Bevæg dig. En rask gåtur gør underværker, ligesom særlige yoga-øvelser også stimulerer og aktiverer tarmens bevægelse.
  • Tørret frugt som fx svesker, rosiner og figner er kendt for at virke afførende. Spis lidt ad gangen, så du ikke risikerer alt for meget luft i maven. 
  • Hele hørfrø virker mildt afførende. Tilføj 2-3 spsk. hele hørfrø i et glas kogende vand, evt. sammen med lidt stødt gurkemeje eller revet ingefærrod. Når drikken er kølet af, har frøene suget vand og dannet en slimet overflade, som letter madens passage gennem tarmen.
  • Fortsætter forstoppelsen, så få apotekerens eller lægens anbefalinger og vejledning omkring valg af afføringsmiddel. 

Kilde:

Association between constipation and major depression in adult Americans, Frontiers, August 2023  

Sociologiske faktorer
Sundhed
Sociologiske faktorer 

Det faktum, at samfundet ser skævt til drikkende kvinder, gør også, at langt flere kvinder end mænd drikker i smug, drikker alene eller drikker i hjemmet...

Læs mere
Alkoholisme - kemisk afhængighed
Sundhed
Alkoholisme - kemisk afhængighed 

I Danmark er der totalt ca. 500.000 mennesker, der drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler...

Læs mere
Behandling
Sundhed
Behandling 

Projekter af forskellige art har vist, at der formentlig er en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd er tilbageholdende med at benytte det etablerende alkoholbehandlingssystem.

Læs mere
G-punktet
Sundhed
G-punktet 

G-punktet - findes det? Det har man diskuteret siden 1944. Man diskuterer stadig selv om de, der hævder at have fundet og jævnligt frekventerer det, bliver stadig flere. Nu spekulerer man sågar også over punktets formål.

Læs mere
Perikum og p-piller
Sundhed
Perikum og p-piller  

Naturlægemidlet Perikum, der anvendes ved nedtrykthed, modløshed og tristhed bør ikke indtages samtidig med p-piller...

Læs mere
Selvundersøgelse for brystkræft
Sundhed
Selvundersøgelse for brystkræft 

Chancerne for at opdage brystkræft ved selvundersøgelse er dårlige, dokumenterer to undersøgelser omtalt i Ugeskrift for Læger.

Læs mere
Sundhedsinformation via nettet
Sundhed
Sundhedsinformation via nettet 

Cirka halvdelen af de patienter, der søger læge, søger viden om sundhed via internettet, viser en undersøgelse gennemført af Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet...

Læs mere
10 gode råd til at hjælpe din mand
Sundhed
10 gode råd til at hjælpe din mand 

De spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker ikke om det. Det gør mænd ikke. Danske mænd lever livet hårdt – og mange af dem dør alt for tidligt...

Læs mere
Tvillinger løser gåder
Sundhed
Tvillinger løser gåder 

Spiseforstyrrelsen anorexi er ikke alene betinget af miljø og livsstil. Lidelsen er - til stor overraskelse - også delvist arvelig betinget. Hvorimod gigt ikke er så arvelig, som man hidtil har troet...

Læs mere
Gennembrud i stamcelleforskning
Sundhed
Gennembrud i stamcelleforskning  

Stamcelleforskere er, med en banebrydende opdagelse, et lille skridt nærmere på at kunne benytte stamceller i forbindelse med behandling af f.eks. Alzheimers syge og hjerteproblemer.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^