Kategori: Sundhed

Med trist vejr og juletravlhed, kan det være lidt af en udfordring at holde humøret oppe og trætheden stangen. Frisk luft, søvn og hvile er vigtige forudsætninger for vores mentale overskud, men også fordøjelsen spiller en helt central rolle, viser undersøgelser.

Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse. Det er ikke kun fysisk ubehageligt, men har stor indflydelse på vores psykiske velbefindende, viser et nyt, stort studie. Her konkluderer forskerne, på baggrund af de mange undersøgelser på området, at der er en klar sammenhæng mellem forstoppelse og psykisk balance.

Mellem en halv og en hel million danskere lider jævnligt af forstoppelse, og rammer 2-3 gange hyppigere kvinder end mænd, vurderer Dansk Sygeplejeråd. Derudover stiger risikoen med alderen og betyder, at mennesker over 65 år har omkring 30-40 pct. øget risiko for at udvikle en kronisk tilstand.

At forstoppelse kan være fysisk ubehageligt, er der ingen tvivl om, men at det også har stor indflydelse på vores psykiske velbefindende, er forholdsvis ny viden. Senest er sammenhængen undersøgt i et stort videnskabeligt studie, der samler alle tidligere undersøgelser på området. På baggrund af de tidligere forskningsresultater, fastslår forskerne, at der er en sammenhæng mellem forstoppelse og psykisk balance, og en signifikant sammenhæng mellem kronisk forstoppelse og depression og angstlidelser. Med dét in mente er det om at gøre en forebyggende indsats - og måske i sær i julen, hvor vi som regel spiser for meget og bevæger os for lidt. 

Tips til forebyggelse af forstoppelse:

  • Generelt skal du have 1-1½ liter væske dagligt, men da julemaden indeholder rigelige mængder salt, så er det klogt at skylle efter med et ekstra glas vand.   
  • Et generelt råd er at spise små, hyppige måltider, fordi det stimulerer tarmbevægelserne. Men med julebordets overdådige udvalg af lækkerier, kan det være en udfordring at være tilbageholdende. Forsøg i stedet at hælde mindre op på tallerkenen og hold pauser mellem serveringerne. 
  • Ved at spise mindre portioner, tygge maden grundigt og holde små pauser, mærker du samtidig mæthedsfølelsen inden du får forspist dig.
  • Hvis det er muligt, så rejs dig og gå ud og træk lidt luft, så maden kan nå at passere.
  • Hvor forstyrrende det end må være, så undlad at udsætte toiletbesøg da det kan få afføringsrefleksen til at forsvinde, og som regel samtidigt betyde, at du først får tømningstrangen igen dagen derpå. 
  • Husk, at sidde korrekt på toilettet: Knæene skal helst holdes højere end hoften, hvilket kan kræve en taburet, at hvile fødderne på. Svaj i lænden og læn dig let forover, træk vejret dybt, pres forsigtigt med mellemgulvet - og tag dig god tid.

Er maven gået helt i stå?

  • Bevæg dig. En rask gåtur gør underværker, ligesom særlige yoga-øvelser også stimulerer og aktiverer tarmens bevægelse.
  • Tørret frugt som fx svesker, rosiner og figner er kendt for at virke afførende. Spis lidt ad gangen, så du ikke risikerer alt for meget luft i maven. 
  • Hele hørfrø virker mildt afførende. Tilføj 2-3 spsk. hele hørfrø i et glas kogende vand, evt. sammen med lidt stødt gurkemeje eller revet ingefærrod. Når drikken er kølet af, har frøene suget vand og dannet en slimet overflade, som letter madens passage gennem tarmen.
  • Fortsætter forstoppelsen, så få apotekerens eller lægens anbefalinger og vejledning omkring valg af afføringsmiddel. 

Kilde:

Association between constipation and major depression in adult Americans, Frontiers, August 2023  

Sundhed
Hvorfor oplever Danmark en stigning i antallet af børn med autisme? 

De seneste 25 år har der været en voldsom vækst i antallet af børn med en autismediagnose. I dag vurderes det, at en ud af 100 danskere er autister. Man regner altså med, at der i Danmark findes omkring 50.000 autister. Fire gange så mange drenge som piger er autister.

Læs mere
Sundhed
Fiskeolie under graviditeten reducerer barnets risiko for astma 

Børn har markant mindre risiko for at udvikle astma, hvis deres mødre har indtaget fiskeolie under graviditeten. Det viser et nyt studie fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Forskerne har fulgt en…

Læs mere
Sundhed
Hader du at motionere? Måske er det dine geners skyld 

For nogle af os er det virkelig op ad bakke, når det kommer til at få den daglige motion. Lange arbejdsdage, et presset program på hjemmefronten og vinterens mørke og kulde gør det vanskeligt at finde motivationen til at komme afsted og få indhentet de anbefalede daglige 10.000 skridt. Og nu peger…

Læs mere
Vi tester!
Fitbit Flex 2 

Med den spritnye Flex 2 fra Fitbit har du ikke blot en smal, strømlignet aktivitetstracker, der udførligt registrerer dine fitnessdata og sørger for, at du holder dig motiveret, nu kan du tilmed vælge at have trackeren siddende i et elegant designet armbånd.

Læs mere
Sundhed
Kostomlægning ved hjælp af kinesiologi 

Mens mange nye videnskabelige studier bekræfter, at en individuelt sammensat kost, tilpasset det enkelte menneske, er essentiel for vores helbred og trivsel, så er spørgsmålet, hvordan man omsætter denne viden i praksis. Engang i fremtiden vil det formentlig blive muligt, at vi hver især kan få…

Læs mere
Sundhed
Nikkelallergikere skal beskyttes bedre 

Omkring 10 procent af danske kvinder lider af allergi over for nikkel, som i langt de fleste tilfælde er udløst ved brug af smykker. Det viser en ny undersøgelse, som Miljøstyrelsen har lavet i samarbejde med Videncenter for Allergi.

Læs mere
Sundhed
Særlige forbindelser mellem kost og brystkræft 

Hvert år får mere end 4.500 kvinder konstateret brystkræft, hvilket gør sygdommen til den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark.

I kølvandet på en kræftdiagnose følger chok og krise, og ofte store følelsesmæssige udfordringer, fortvivlelse og magtesløshed. For at opveje følelsen af…

Læs mere
Sundhed
Fortsætter rygning trods KOL diagnose 

Rygestop er det første og mest effektive skridt i behandlingen af KOL-patienter. Alligevel er der mange, som har svært ved at lægge tobakken fra sig, på trods af at de er diagnosticeret med sygdommen, viser et nyt studie fra SUND på Københavns Universitet. Det er særligt patienter, som ikke er svært…

Læs mere
Sundhed
Candida svamp kan bekæmpes med diæt 

Alle kender det lille kick man får, når slik og søde sager får blodsukkeret til at stige. For Tanja Ting, som ofte følte sig træt og uoplagt, var det blevet en dårlig vane at snuppe noget sødt, når energiniveauet og humøret trængte til et hurtigt løft. Til hendes store frustration fulgte der dog som…

Læs mere
Sommer
Flest syge af campylobacter i grillsæsonen 

Blot nogle få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacterbakterier er nok til at sende gæsterne fra bordet med et ulmende maveonde og senere en omgang diarré eller opkast.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^