Kategori: Sundhed

Brystkræft

Brystkræft  

4000 kvinder rammes af brystkræft hvert år. Det gør brystkræft til den mest almindelige kræftsygdom blandt kvinder i Danmark...

4000 kvinder rammes af brystkræft hvert år. Det gør brystkræft til den mest almindelige kræftsygdom blandt kvinder i Danmark. Risikoen for at udvikle brystkræft er øget markant i løbet af det seneste århundrede. Siden 1940'erne er der sket en firdobling i antallet af brystkræft tilfælde. Det skyldes, dels at der er sket en stigning i befolkningstallet, dels at der er blevet flere ældre kvinder. Men den vigtigste årsag er, at sygdommen er blevet mere hyppig blandt kvinder i alle aldre.

I dag vil 1 ud af 9 af alle danske kvinder få brystkræft inden de bliver 75 år og denne alvorlige udvikling ser desværre ud til at fortsætte i de kommende år.

En statistik kan dog ikke bruges til at forudsige noget om den enkeltes risiko for at få kræft. En statistik kan heller ikke sige noget om, hvorvidt en patient bliver rask eller ej. Statistik er udelukkende baseret på gennemsnit af grupper af personer og patienter uanset alder, køn, livsstil osv. Og ingen er som gennemsnittet. Derfor er det vigtigt at alle kvinder, uanset om de umiddelbart er i risikogruppen eller ej, er opmærksomme på knuder i brystet, så sygdommen bliver opdaget så tidligt som muligt.

Hvad skyldes brystkræft?
Der forskes meget i brystkræft, men endnu er vores viden om hvorfor en normal celle i et bryst udvikler sig til brystkræft relativt begrænset. Man ved dog, at der er en række faktorer, der har indflydelse på risikoen for at få brystkræft. Det lader til, at hormoner spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Både mængden samt længden af det tidsrum hvori kroppen er udsat for hormonerne østrogen og/eller progesteron er altså afgørende for hvor stor risikoen er. Derudover er der tegn på at generel livsstil, herunder overvægt, motionsniveau, et vist alkoholforbrug samt arv spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.
På denne baggrund er der nedenfor opstillet en række faktorer der kan have indflydelse på risikoen for brystkræft.

Fysisk aktivitet
Kvinder, der ikke er fysisk aktive, har en øget risiko for at udvikle brystkræft. Dette gælder kvinder i alle aldre. Jo mere fysisk aktivitet, des mindre risiko. Fysisk aktivitet nedsætter risikoen, uanset om man er overvægtig eller ej. Fysisk aktive kvinder har omkring 30 procent mindre risiko for brystkræft end kvinder, der ikke dyrker motion. Årsagen hertil kan hænge sammen med at fysisk aktivitet bland andet sænker østrogenproduktionen.

Hormon tilskud
Brug af hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for at få brystkræft, og jo længere tid man tager hormontilskud, jo mere stiger risikoen. Risikoen falder igen, når man stopper med at tage hormontilskud – også selvom man har taget hormoner i mange år. Kombinationspræparater med gestagen og østrogen giver den samme eller en øget risiko i forhold til ren østrogenbehandling.
P-piller giver muligvis en let øget risiko for brystkræft

Alkohol
Kvinder, der drikker alkohol, har en øget risiko for brystkræft sammenlignet med kvinder, der ikke drikker alkohol. Risikoen stiger des mere alkohol, der indtages. Det gør ingen forskel, om der indtages vin, øl eller spiritus. I en europæisk undersøgelse fra 2003 anbefales det, at kvinder højst drikker syv genstande i alt om ugen. Det skønnes, at alkohol er skyld i tre procent af brystkræfttilfældene i Europa.

Tobak
Brug af tobak kan have indflydelse på risikoen for brystkræft. Det tyder på at tidspunktet for hvornår kvinder begynder at ryge har indflydelse på risikoen for brystkræft da kvinder der begynder at ryge tidligt, og inden første barn, har større risiko. Det kan hænge sammen med at brystet først er færdigudviklet efter første fødsel og derfor er mere modtageligt for kræftfremkaldende stoffer fra puberteten og frem til første fødsel.

Arvelighed
Brystkræft er arvelig i cirka fem procent af tilfældene. Mistanken om, at brystkræft er arvelig, er især til stede, hvis:
1. Der er flere tilfælde af brystkræft i flere generationer i samme familie.
2. Et eller flere familiemedlemmer fik brystkræft i en ung alder (under 40 år).
3. Brystkræft findes i begge bryster hos et familiemedlem.
4. Der er tilfælde af æggestok-kræft (ovariecancer) eller æggelederkræft (salpinxcancer) i familien.

Brystkræft hos mænd
Mænd kan i sjældne tilfælde også udvikle brystkræft. Hos mænd er overvægt i ungdommen en risikofaktor. Udvikling af bryst hos mænd, ekstra kønskromosomer og at testiklerne ikke er sunket ned i pungen er muligvis også faktorer, der øger risikoen for brystkræft hos mænd.

Helbredelse
Muligheden for helbredelse er størst, hvis kræftknuden opdages, mens den er lille og endnu ikke har spredt sig.

En klinisk mammografiundersøgelse kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, altså mens knuden er så lille, at man ikke selv kan mærke den med fingrene.

Når diagnosen er stillet, er behandlingen af brystkræft oftest en operation. Der kan enten foretages en operation hvor hele brystet fjernes eller en brystbevarende operation. Hvilken slags operation der vælges afhænger blandt andet af hvornår i forløbet der diagnosticeres, knudens størrelse og knudens placering i brystet.

Afhængig af sygdomsstadiet får man ofte strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen. Efter brystbevarende operationer vil der altid være medicinsk eller strålebehandling.

Du kan læse meget mere om brystkræft på

Sundhed
Lakrids har potentiale i kampen mod brystkræft 

Hvert år får omkring 4.800 danske kvinder konstateret brystkræft, og ud af dem, vil ca. én ud af tre på et tidspunkt dø som følge af sygdommen. Derfor bruges der mange ressourcer på at finde nye forebyggelses- og behandlingsmetoder.

Forskere har blandt andet kigget på, hvorvidt der i naturen…

Læs mere
Sundhed
Forskning: En positiv indstilling i alderdommen forlænger livet 

En positiv indstilling og tilgang til tilværelsen i alderdommen mindsker risikoen for aldersrelateret sygdom og forlænger livet. Det konkluderer forskere, som har undersøgt, hvordan vores tanker og forestillinger om det at blive ældre påvirker levealderen.

Læs mere
Sundhed
Periodisk faste: Er 16:8-timers faste en sund og effektiv slankekur?  

I de senere år har kostmetoden 'intermittent fasting', eller 'periodisk faste' på dansk, høstet enorm opmærksomhed i den vestlige verden, og som følge af det, har kostforskere haft travlt med at undersøge de tilsyneladende mange fordele ved denne form for periodisk faste. Vi har samlet fakta om den…

Læs mere
Sundhed
E. coli: Symptomer og smittekilder 

Escherichia coli, eller E. coli, er en bakterie, der normalt findes i tarmen hos både mennesker og dyr. Mens mange typer bakterier er ufarlige, er der nogle, der kan forårsage alvorlige mave-tarm infektioner - især når kommer fra forurenet fødevarer.

Læs mere
Sundhed
Sådan mindsker du risikoen for parfumeallergi 

Har du oplevet pludselig at få udslet af den creme, deodorant eller parfume du ellers har brugt i årevis?

Parfume er én af de hyppigste årsager til kontakteksem, og rammer især mennesker med sart hud. Men alle kan udvikle parfumeallergi, også dem, der gennem mange år har brugt parfume uden…

Læs mere
Sundhed
8 trick der hjælper dig huske 

I en travl hverdag kan det indimellem være svært at huske det hele. Kalendere og post-it noter er uundværlige, men videnskabelige studier har også fundet en stribe metoder, der kan skærpe hukommelsen og måske hjælpe dig med at huske tingene bedre.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Derfor er bælgfrugter helt geniale  

Hvis bælgfrugter ikke indgår som en væsentlig del af din kost, så skyldes det måske at du ikke ved, hvor nemt det er at tilberede skønne retter med bønner, kikærter, linser og ærter.

At vælge bælgfrugter betyder nemlig ikke, at du på nogen måde skal gå på kompromis med smagsoplevelserne. Det…

Læs mere
Sundhed
Sukker og humørsvingninger 

Er du på smalkost og har besluttet dig for, at nu skal du tabe dig, vil du sandsynligvis på et eller andet tidspunkt støde ind i en stærk trang til spise løs af noget sødt. Specielt vil mange kvinder opleve, at præmenstruelt er den helt gal. Måske føler man ligefrem en længsel indeni, som kan undre,…

Læs mere
Sundhed
Forskning: En avokado om dagen kan reducere mavefedt hos kvinder 

Fedt omkring maveregionen øger risikoen for at udvikle mave-tarmkræft og lungekræft, og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nogle typer af demens.

Nu peger en ny undersøgelse fra University of Illinois, University of Roehampton og Eastern Illinois University, på,…

Læs mere
Sundhed
Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^