Kategori: Sommer

Kom godt afsted på ferie

Kom godt afsted på ferie 

Pak kufferten med realistiske forventninger til ferien, anbefaler psykolog Ingrid Ortmann, som her giver 7 gode råd til, hvordan du kommer godt afsted på sommerferie …

Pak kufferten med realistiske forventninger til ferien, anbefaler psykolog Ingrid Ortmann …

Refleksioner og gode råd til en rar og afslappende ferie

Sommerferien står lige for døren. Mange af os har frygtelig travlt med at blive færdige med arbejdsopgaver, der skal være færdiggjort inden ferien. Privat er der, for børnefamilier, masser af sommerferiearrangementer i skoler, fritidsordninger, daginstitutioner, sportsklubber osv. Og som gode forældre møder vi naturligvis op til alle afslutningsarrangementerne, og måske har vi endda indvilget i at bage pølsehorn eller kage til afslutningen..

For de fleste af os, er der også en hel stribe praktiske gøremål, der skal klares, inden vi kan komme af sted på den længe ventede ferie. Der skal styr på, hvem der passer kæledyrene og blomsterne, hjemmet skal være i orden, så alt er pænt når vi kommer hjem, avisen skal afbestilles, og er der gamle og syge i familien, skal planer koordineres, så man trygt kan tage af sted ... Listen af gøremål kan være lang, og det hele skal klappe og klares på kort tid, og det kan gøre tiden op til sommerferien til en rigtig stressfuld periode.

Vi gør, hvad vi kan for at holde dampen oppe og humøret højt, og tænker med forventning og glæde på, at dagen endelig oprinder, hvor vi kan slippe tøjlerne og drage af sted til det planlagte feriemål. Desværre er det ikke ualmindeligt, at man kan opleve, at ferien ikke starter helt, som man havde drømt om. For det kan være rigtig svært, at slippe den stressede hverdag, og det kan tage tid, at finde ro til bare at nyde ferien og slappe af – også selvom det er dét vi mest af alt har brug for.

Hvis du ved, at du har svært ved at geare ned, så kan det være en rigtig god ide, at forsøge at tage toppen af stressen inden ferien:

7 gode råd til at komme ned i gear inden ferien

1. Hvis det er muligt, så kan det være en rigtig god ide, at have nogle dage hjemme inden man rejser på ferie. Her vil du have tid til, at geare lidt ned, få arbejdet lidt på afstand og finde ro og balance.

2. Tag en snak med hele familien om, hvad der er afslapning for den enkelte på ferien: Skal vi alle være sammen hele tiden, eller har nogen behov for at være lidt alene? Det kan være en god ide, at få sat ord på, så alle er enige om, at det ikke skal opfattes negativt eller som et ønske om at være fri fra familien, bare fordi man gerne vil have lidt alenetid.

3. Lav evt. en aftale om, at der skal være nogle pauser fra de elektroniske medier i løbet af dagen, som så er reserveret til fælles tid. Tid til at være nærværende og evt. lave nogle sjove, afslappende aktiviteter sammen.

4. Det vil fremme en indre følelse af glæde, hvis I har nogle stillestunder i løbet af ferien, til bare at ”dovne” og gøre ingenting. Glæden kommer af sig selv, ved at være i ro og balance.

5. Husk ferien ikke er noget maratonløb, hvor det drejer sig om at have set flest mulige museer og kirker, osv., men at der er tid til at nyde alle oplevelserne sammen eller hver for sig og med gode pauser imellem oplevelserne.

6. Det er vigtigt, at man, inden man tager på ferie, har realistiske forventninger til, hvad der kan opnås under ferien. F.eks. hvis man har brug for at reparere lidt på et forsømt parforhold, skal man nok ikke rejse ud sammen med bedsteforældre eller hele familien. At være sammen med flere generationer vil kræve meget opmærksomhed for at opfylde alles behov. Eller hvis man er på ferie med en større børneflok i forskellige aldre, så er der nok heller ikke megen tid til romantik eller dybe samtaler i fred og ro.

7. Og endelig: Forvent ikke, at mere dybtliggende problemer i en familie løses på en ferie. Tværtimod kan problemer der klares i en struktureret hverdag derhjemme, ofte blive mere tydlige, når man er sammen hele dagen uden de sædvanlige gøremål. Aftal på forhånd, at den slags problemer må tages op og tages hånd om, når I kommer tilbage fra ferie.

I håb om, at I alle får en skøn og dejlig ferie, som lever op til de realistiske forventninger, I har med i kufferten, ønskes I alle en god ferie og en god sommer.

De varmeste hilsner,
Psykolog Ingrid Ortmann

Sommer
Skal du også holde sommerferie i Danmark? 

Danmark er dejlig om sommeren. Og det faktum lader ikke til at være gået danskernes næse forbi. Op mod halvdelen af os holder en eller flere ferier i Danmark i løbet af året, og i sommerferien gerne i områder tæt på strand og natur, på en campingplads, i et feriehus eller hos familie og venner. Når…

Læs mere
Sommer
Shopping: Super sød sommerstil og -stemning 

Stemningsfuld sensommer med glasdesign fra Anna von Lipa,

Læs mere
Sommer
Det alsidige kirsebær - Fra kirsebærte og kager, til kirsebærsten i sengen ..  

Det lille bær med den store smag, er et populært bær - ikke mindst fordi det har så mange anvendelsesmuligheder. De smukke røde bær kan både nydes søde og saftige som de er - eller indgå som ingrediens i kager, frugtanretninger og fine fromager. Og selvfølgelig kan de også syltes, så de senere på…

Læs mere
Sommer
Hvepse - Sæson for hvepsestik 

Sidste års varme, tørre sommer kan betyde en sensommer med langt flere hvepse end normalt. Derfor er der god grund til at være opmærksom her i august og september, hvor gedehamsen kan være en pestilens – ikke mindst hvis man har hvepseallergi.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sommeropskrift: Grillet makrel med spidskål og rygeostecreme  

Makrel er eminent på grill, og med spidskål, radiser og rygeost er det dejlig let og lækker sommermad. Og så er makrel en af de såkaldte fede fisketyper, og kilde til sunde omega-3 fedtsyrer.

Læs mere
Sommer
Vigtige tips i sommervarmen 

I sommervarmen bliver soppebassiner hurtigt forurenet med alger og colibakterier, som i værste fald kan give diarré, udslæt og øjenbetændelse.

Læs mere
Sommer
Trampolin i haven - 5 råd til at undgå ulykker 

Fra parcelhaver lyder der sommeren igennem latter og frydefulde hyl, når børn og voksne giver den gas i havetrampolinen. De store trampoliner er både kilde til masser af sjov og dejlig samvær, men også til god motorik og øget sundhed. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kommer mange tusinde danskere hvert år…

Læs mere
Sommer
Et cayenne kick til fedtforbrændingen 

På varme dage skal der drikkes vand i rigelige mængder. Vandet kan smages til med citron, lime og mynte, og evt. lidt cayennepeber, hvis man vil give fedtforbrændingen et kick.

Læs mere
Sommer
Udsalg - Sommer 2021 

Så er der fuld gang i sommerudsalget. Se netbutikkernes udvalg af skønne varer, der lige nu sælges med store rabatter.

 

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^