Overvægt er et livslangt problem

Overvægt er et livslangt problem 

35.000 danskere er i øjeblikket i færd med at smide de overflødige kilo ved hjælp af slankeeksperter, i fitness-centret eller hos kliniske diætister.

I kølvandet på slankeprogrammer og den øgede fokus på slankekure, der kun gør ondt værre, tager et stigende antal overvægtige sagen i egen hånd, men i fællesskab med andre. Kurser med kostkontrol og kontrolvejning hver uge lover at lægge medlemmernes livsstil og madvaner om for resten af livet.

- Uanset hvilket kursus, folk går i gang med, skal de nok tabe sig, for de er alle sammen baseret på at spise mindre, end man forbrænder. Men slankeholdene er desværre ikke kun af det gode, mange tager på igen og lider nederlag, når de ikke kan følge de meget firkantede regler, siger klinisk diætist Lisa Bolting Hansen.

En del af kursernes succes ligger på det psykologiske plan, vurderer bromatolog Gitte Laub Hansen fra Forbrugerinformationen.

- Det, som virker, er TLC - tender love and care. Kurserne kan give noget, som de overvægtige ikke kan finde noget sted i det offentlige system, nemlig varig omsorg og opmærksomhed på en livsstilsændring. Der er lige pludselig andre mennesker, som man kan vende tilbage til og dele sejre og problemer med. Det er positivt, at der er nogle, der med jævne mellemrum holder en fast på de mål, man har sat sig, siger Gitte Laub Hansen.

Konsulenter med vægt bag

Blandt de firmaer, der tjener penge på at gøre deres kunder lettere, er amerikanske Weightwatchers, De Danske Vægtkonsulenter og fitnesskæden Hard Work Studio. De melder alle om fremgang.

- I januar sidste år var der 35 afdelinger og 16 konsulenter i De Danske Vægtkonsulenter. Nu er tallet 100 afdelinger og 40 konsulenter, siger direktør Inge Kauffeldt fra slankekæden til Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Weightwatchers har kun eksisteret i Danmark i sin nuværende form i tre år. Og det har været år med en støt fremgang i antallet af kurser og dermed også i medlemmer, oplyser Weightwatchers hovedkontor.

I begge kæder er det personer, der har gennemført slankekurset, der bliver uddannet til konsulenter via en række kurser.

Hard Work Studio kombinerer motion og kostvejledning på forskellige typer hold, og der bliver hele tiden flere deltagere. Form&Fitness er på vej med lignende tiltag.

- Vi er ved at importere det norske koncept 'lev lettere', men kommer måske først i gang med det til efteråret. Der vil altid være stor efterspørgsel, for Danmark er godt på vej mod amerikanske tilstande, når det gælder antallet af overvægtige mennesker, siger Jørgen Panduro fra Form&Fitness.

Kortsigtede kure kan give bagslag

Medlemmerne af Vægtkonsulenterne og Weightwatchers får tilbuddet om at være medlemmer hele livet. Når den ønskede vægt er nået, er det gratis at komme til de ugentlige møder. Og det er nødvendigt at holde fast, ellers ryger kiloene let på igen.

Ernæringskonsulent Per Brændgaard Mikkelsen opfordrer forbrugerne til at vælge et kursus, hvor kostplanen ikke ligger for langt fra ens normale spisevaner. - På den måde kan man sige, at Weightwatchers kostplan er bedre end den plan Vægtkonsulenterne kører, fordi man kan blive ved med at spise alle typer mad. Weightwatchers har også en 'fase 2', hvor den, der har tabt sig får hjælp til at holde vægten, siger Per Brændgaard Mikkelsen.

Men alt håb er ikke ude for dem, der har tabt sig og gerne vil tilbage til 'normal' kost, mener Gitte Laub Hansen. - Man kunne jo, når man har tabt sig, gå til en klinisk diætist og få lagt en kostplan, der kan hjælpe en med at holde vægten i skak, siger hun.

Overvægt er et livslangt problem

Klinisk diætist Lisa Bolting Hansen tror ikke på nogle af de 'hurtige' kure.

- Overvægt er et livslangt problem. Og derfor kan jeg godt være skeptisk overfor den type meget drastiske kostomlægninger, som vægtkonsulenterne og Weightwatchers står for. For jo mere mærkeligt en kostplan er skruet sammen, jo sværere er det at holde vægttabet, fordi man let falder tilbage i gamle vaner, siger hun.

Lisa Bolting Hansen har næsten hver dag personer i røret, der har forladt vægtkonsulenterne. - De har lidt nederlag, og deres vægt er blevet råbt op i forum. Slankeprogrammerne er så firkantede, spis 600 gram grønt hver dag, ellers hører du ikke hjemme her.

I modsætning til vægtkonsulenterne forsøger kliniske diætister at omlægge klienternes kost, så den ligger så tæt op af klientens spisevaner som muligt. Til gengæld sker vægttabet langsommere.

- I stedet for, at folk skal leve efter et særligt regelsæt, lærer vi dem at være selvkørende. De skal kunne skelne skidt fra kanel og vide, hvor det går galt for dem. Det svære er ikke at vide, hvad der er det rigtige at spise, det er at gøre det resten af livet, slutter Lisa Bolting Hansen.

Pressemeddelelse fra Forbrugerinformationen

6 x 1. Hjælp til sommerhud
Skønhed & Pleje
6 x 1. Hjælp til sommerhud 

Efter en sommer med masser af sol er det ekstra vigtig at tilføre huden fugt. Her er 6 lækre fugtgivende produkter til din trængende sommerhud, både ansigt og krop, i forskellige prisklasser ...

Læs mere
Slip af med rynker og leverpletter
Skønhed & Pleje
Slip af med rynker og leverpletter  

På den modne hud kan hudens pigment have en irriterende evne til at samle sig i plamager og pletter. Læs om anti-age pleje og kosmetiske indgreb, som peeling og hudslibning. I næste uge ser vi nærmere på laserbehandlinger og vævsfyldere ..

Læs mere
SARD - ny dansk 100% ren hudpleje
Skønhed & Pleje
SARD - ny dansk 100% ren hudpleje 

SARD kopenhagen er en ny 100 % naturlig hudplejeserie baseret på 100 % rene olier. Charlotte Kasandra Tørnby står bag, og hun har studeret hudplejeingredienser og deres indvirkning på vores organisme ...

Læs mere
Hudslibling - Slib rynkerne og pletterne af
Skønhed & Pleje
Hudslibling - Slib rynkerne og pletterne af 

Ved hudslibning slibes en del af overhuden og læderhuden af ved hjælp af en specielkonstrueret maskine. Herefter heler huden over tid til hud med en strammere og glattere overflade ...

Læs mere
Efterårets hotte frisurer
Skønhed & Pleje
Efterårets hotte frisurer 

Efterårets hårmode direkte hentet fra catwalks i Paris, New York, Milano og London ...

Læs mere
Bruger du sollotion nok?
Skønhed & Pleje
Bruger du sollotion nok? 

De fleste bruger for lidt sollotion i forhold til den anbefalede mængde, advarer Forbrugerrådet ...

Læs mere
For meget sol, selvom det er overskyet
Skønhed & Pleje
For meget sol, selvom det er overskyet 

De færreste tænker på solbeskyttelse, når vejret er overskyet, men UV-strålingen kan nå dig gennem let skydække, og strålingen kan således være stærk, selvom der er skyer på himlen ...

Læs mere
Rose Otto Body Balsam
Skønhed & Pleje
Rose Otto Body Balsam 

Wrap din hud silkeblød ! Balance Me har omformuleret Rose Otto Body Balm og tilført flere super nærende ingredienser, så den nu efterlader kroppen endnu mere silkeblød og gennemfugtet - og så dufter den som en drøm !

Læs mere
Skandinavisk skønhed
Skønhed & Pleje
Skandinavisk skønhed 

Fem af Danmarks dygtigste eksperter inden for skønhed, kost, motion, hårpleje og makeup fortæller om optimal skønhedspleje – fra inderst til yderst ...

Læs mere
À la Marilyn Monroe
Skønhed & Pleje
À la Marilyn Monroe 

Det er nok de færreste af os, der ligefrem kan optræde som Marilyn Monroe look-a-like, men derfor kan man jo godt lade sig inspirere.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^