Overvægt er et livslangt problem

Overvægt er et livslangt problem 

35.000 danskere er i øjeblikket i færd med at smide de overflødige kilo ved hjælp af slankeeksperter, i fitness-centret eller hos kliniske diætister.

I kølvandet på slankeprogrammer og den øgede fokus på slankekure, der kun gør ondt værre, tager et stigende antal overvægtige sagen i egen hånd, men i fællesskab med andre. Kurser med kostkontrol og kontrolvejning hver uge lover at lægge medlemmernes livsstil og madvaner om for resten af livet.

- Uanset hvilket kursus, folk går i gang med, skal de nok tabe sig, for de er alle sammen baseret på at spise mindre, end man forbrænder. Men slankeholdene er desværre ikke kun af det gode, mange tager på igen og lider nederlag, når de ikke kan følge de meget firkantede regler, siger klinisk diætist Lisa Bolting Hansen.

En del af kursernes succes ligger på det psykologiske plan, vurderer bromatolog Gitte Laub Hansen fra Forbrugerinformationen.

- Det, som virker, er TLC - tender love and care. Kurserne kan give noget, som de overvægtige ikke kan finde noget sted i det offentlige system, nemlig varig omsorg og opmærksomhed på en livsstilsændring. Der er lige pludselig andre mennesker, som man kan vende tilbage til og dele sejre og problemer med. Det er positivt, at der er nogle, der med jævne mellemrum holder en fast på de mål, man har sat sig, siger Gitte Laub Hansen.

Konsulenter med vægt bag

Blandt de firmaer, der tjener penge på at gøre deres kunder lettere, er amerikanske Weightwatchers, De Danske Vægtkonsulenter og fitnesskæden Hard Work Studio. De melder alle om fremgang.

- I januar sidste år var der 35 afdelinger og 16 konsulenter i De Danske Vægtkonsulenter. Nu er tallet 100 afdelinger og 40 konsulenter, siger direktør Inge Kauffeldt fra slankekæden til Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Weightwatchers har kun eksisteret i Danmark i sin nuværende form i tre år. Og det har været år med en støt fremgang i antallet af kurser og dermed også i medlemmer, oplyser Weightwatchers hovedkontor.

I begge kæder er det personer, der har gennemført slankekurset, der bliver uddannet til konsulenter via en række kurser.

Hard Work Studio kombinerer motion og kostvejledning på forskellige typer hold, og der bliver hele tiden flere deltagere. Form&Fitness er på vej med lignende tiltag.

- Vi er ved at importere det norske koncept 'lev lettere', men kommer måske først i gang med det til efteråret. Der vil altid være stor efterspørgsel, for Danmark er godt på vej mod amerikanske tilstande, når det gælder antallet af overvægtige mennesker, siger Jørgen Panduro fra Form&Fitness.

Kortsigtede kure kan give bagslag

Medlemmerne af Vægtkonsulenterne og Weightwatchers får tilbuddet om at være medlemmer hele livet. Når den ønskede vægt er nået, er det gratis at komme til de ugentlige møder. Og det er nødvendigt at holde fast, ellers ryger kiloene let på igen.

Ernæringskonsulent Per Brændgaard Mikkelsen opfordrer forbrugerne til at vælge et kursus, hvor kostplanen ikke ligger for langt fra ens normale spisevaner. - På den måde kan man sige, at Weightwatchers kostplan er bedre end den plan Vægtkonsulenterne kører, fordi man kan blive ved med at spise alle typer mad. Weightwatchers har også en 'fase 2', hvor den, der har tabt sig får hjælp til at holde vægten, siger Per Brændgaard Mikkelsen.

Men alt håb er ikke ude for dem, der har tabt sig og gerne vil tilbage til 'normal' kost, mener Gitte Laub Hansen. - Man kunne jo, når man har tabt sig, gå til en klinisk diætist og få lagt en kostplan, der kan hjælpe en med at holde vægten i skak, siger hun.

Overvægt er et livslangt problem

Klinisk diætist Lisa Bolting Hansen tror ikke på nogle af de 'hurtige' kure.

- Overvægt er et livslangt problem. Og derfor kan jeg godt være skeptisk overfor den type meget drastiske kostomlægninger, som vægtkonsulenterne og Weightwatchers står for. For jo mere mærkeligt en kostplan er skruet sammen, jo sværere er det at holde vægttabet, fordi man let falder tilbage i gamle vaner, siger hun.

Lisa Bolting Hansen har næsten hver dag personer i røret, der har forladt vægtkonsulenterne. - De har lidt nederlag, og deres vægt er blevet råbt op i forum. Slankeprogrammerne er så firkantede, spis 600 gram grønt hver dag, ellers hører du ikke hjemme her.

I modsætning til vægtkonsulenterne forsøger kliniske diætister at omlægge klienternes kost, så den ligger så tæt op af klientens spisevaner som muligt. Til gengæld sker vægttabet langsommere.

- I stedet for, at folk skal leve efter et særligt regelsæt, lærer vi dem at være selvkørende. De skal kunne skelne skidt fra kanel og vide, hvor det går galt for dem. Det svære er ikke at vide, hvad der er det rigtige at spise, det er at gøre det resten af livet, slutter Lisa Bolting Hansen.

Pressemeddelelse fra Forbrugerinformationen

Tre nye skønne dufte
Skønhed & Pleje
Tre nye skønne dufte 

Er du på jagt efter en ny lækker duft, som du snildt kan bære i hverdagen, så tjek disse tre ...

Læs mere
Efterårets hårtrends
Skønhed & Pleje
Efterårets hårtrends 

Styling bliver løftet til et nyt niveau dette efterår. Her er både højt hår og franske knuder, glamourøse bølgende lokker og glatte længder. Her et kig på nogle af efterårets hotteste hårtrends …

Læs mere
Sommerskøn
Skønhed & Pleje
Sommerskøn 

Sol, saltvand og sommerbriser sætter sine spor, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Her bringer vi en stribe tips til sommerens pleje og makeup ...

Læs mere
Neglelak - Sommer 2013
Skønhed & Pleje
Neglelak - Sommer 2013  

Sommeren byder på masser af nye smukke farver og nuancer til dine negle. Fra de helt nye kollektioner bringer vi her et udvalg af denne sommeres lakfarver …

Læs mere
Solcreme med høj faktor øger risiko for allergi
Skønhed & Pleje
Solcreme med høj faktor øger risiko for allergi 

Jo højere faktortallet er på din solcreme, jo større risiko er der for at få allergi af cremen, advarer Astma-Allergi Danmark …

Læs mere
Smukke ben med epilator
Skønhed & Pleje
Smukke ben med epilator 

At fjerne hår med en epilator er effektivt og giver, ligesom behandling med voks, et flot og holdbart resultat. Til gengæld kan behandlingen for nogle opleves som ubehagelig eller direkte smertefuld ...

Læs mere
Smukke ben med skum og skraber
Skønhed & Pleje
Smukke ben med skum og skraber 

Barbering af ben med skraber giver som regel et pænt - omend ikke særligt varigt - resultat..

Læs mere
Hårfjerning med voks
Skønhed & Pleje
Hårfjerning med voks 

Hårfjerning med voks giver som regel et flot og holdbart resultat ...

Læs mere
Hårfjerningscreme
Skønhed & Pleje
Hårfjerningscreme 

Hårfjerningscreme er, når det anvendes korrekt, en nem hårfjerningsmetode. Til gengæld vokser hårene tilbage lige så hurtigt, som efter en barbering. Hårfjerningscreme opløser ved hjælp af kemikalier hårene, så de kan skrabes af...

Læs mere
Hårfjerning med lys
Skønhed & Pleje
Hårfjerning med lys 

At fjerne hår med lysbehandling kræver stor tålmodighed. Til gengæld kan lysbehandling nedbringe hårvæksten på det behandlede område effektivt.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^