Forhold ødelagt af mistro og jalousi

Forhold ødelagt af mistro og jalousi 

Fra brevkassen: For to år siden ødelagde hans jalousi deres forhold. De har savnet hinanden, og har nu været sammen igen, men han er stadig fuld af mistro.

Hej Brevkasse.

Jeg går rundt og tumler med et stort følelsesmæssigt problem. Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden for ca. 2 år siden efter 5 års forhold, fordi han beskyldte mig for utroskab. Det var helt ubegrundet og jeg blev ked af, at han tvivlede på mig. I frustration sagde jeg, uden at mene det, at jeg aldrig ville se ham igen. Og siden kontaktede han mig ikke igen.
Men jeg har tit tænkt på ham. Jeg kan ikke elske andre og jeg får ondt i hjertet når jeg tænker på ham, så jeg fortalte min veninde om mine følelser for ham.
Uden min viden, tog hun kontakt til ham, og fortalte ham hvordan jeg havde det. Over for hende gav han udtryk for, at han savnede mig og altid ville elske mig.
Han fik min nummer og ringede til mig for et par uger siden, og vi aftalte at mødes. Da vi sad i hans bil blev der ikke snakket så meget, men vi gav begge udtryk for at vi havde savnet hinanden. Han krammede mig, kyssede mig og havde sex. Bagefter tog vi tøj på, røg en smøg og gik hver vores vej.
Jeg var så lykkelig og glad. Men så pludselig modtog jeg en besked fra ham om, at jeg aldrig skulle kontakte ham igen - på nogen måder. Han skrev, at han havde dummet sig ved at se mig, at jeg spillede hellig, og at han ikke havde glemt, at jeg havde været ham utro engang.
Det er nu en uge siden. Jeg tænker på ham konstant. Men hvad får ham til at opføre sig sådan og reagere sådan? Tror du han kontakter mig igen? Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg er helt knust.

Mvh. den ulykkelig forelskede

_______________________________________________

Kære ulykkelig forelskede,

På baggrund af din beskrivelse, af din ekskærestes opførsel, så tænker jeg, at han lider af en sygelig form for jalousi. Han har angiveligt savnet dig i de to år, hvor I har været fra hinanden, og han var tilsyneladende glad for at se dig igen. Men efter jeres møde, er hans fantasier om din utroskab igen brudt ud i lys lue. Han kan ikke styre sin jalousi og er fuld af mistro, og han er overbevist om, at du spiller hellig, og vil være ham utro.

Vender han tilbage?
Jeg tror ikke umiddelbart, at han kontakter dig igen. Specielt ikke hvis jeg har ret i mit bud på, at han virkelig lider af sygelig jalousi. Hvis han skulle henvende sig igen, må du forvente at hans jalousi igen vil kunne ødelægge jeres forhold, som den gjorde, da I levede sammen.

Kan sygelig jalousi helbredes?
Det er muligt, omend svært, at helbrede mennesker, der lider af sygelig jalousi. Det vil oftest kræve en længerevarende terapi, at arbejde med de tanke, der ligger bag jalousien.
Jeg tror ikke, du har mulighed for at nå ind til din ekskæreste, efter den besked du har fået. Men der kunne være en ven han, som han har tillid til, der kunne få ham til at søge den hjælp, han måtte have brug for.
Jeg forstår, at det er meget vanskeligt at acceptere, at I ikke bare kan blive kærester og leve et godt liv sammen, men hans jalousi hindrer, at I kan få den lykke, I begge fortjener. Jeg håber, at du kan bruge mine bud på, hvorfor din ekskæreste opfører sig, som han gør. Du må desværre nok acceptere, at den mand du elsker, ikke kan indgå i et kæresteforhold, sådan som han har det nu.
Det problem, der var årsag til at I måtte slutte forholdet for to år siden, eksisterer desværre endnu. Jeg ønsker dig mod og styrke til at se sandheden i øjnene. 

Sov bedre
Humør, energi, sjæl og psyke
Sov bedre 

En bog om vejen til en bedre søvn...

Læs mere
Løb dig glad - en løbebog for kvinder
Humør, energi, sjæl og psyke
Løb dig glad - en løbebog for kvinder 

Bogen indeholder hverken overambitiøse træningsprogrammer eller uoverskuelige kostplaner, men derimod konkrete redskaber til, hvordan man får begyndt rigtigt på træningen....

Læs mere
Hvorfor sukker er farligt
Humør, energi, sjæl og psyke
Hvorfor sukker er farligt 

Din til tider svigtende energi skyldes ikke nødvendigvis dovenskab eller manglende rygrad - det kan skyldes at du er afhængig af sukker..

Læs mere
Slap af med rolig musik
Humør, energi, sjæl og psyke
Slap af med rolig musik 

Musik til afspænding, meditation, indre ro og velvære.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^