Maren Korsgaards hyldebærsuppe 

Hyldebærsuppe er en skøn dansk efterårsret, som både varmer og smager. Her får du Maren Korsgaards nemme opskrift. Nyd suppen med sprøde tvebakker.

Forsker ved Københavns Universitet, Maren Korsgaard, er ekspert i frugt og bær. I hendes fine bog 'Bær – Velsmagende vitaminbomber' skriver hun blandt andet om dyrkning af hyld og om hvordan hyldens blomster og bær kan bruges i madlavning.

Hyldebærsuppe

I bogen bringer hun blandt andet opskriften på den lækre dessertklassiker: Hyldebærsuppe. Til suppen skal du bruge: ½ l hyldebærsaft blandes med 1 ½ l vand og koges med et par æbler, skåret i både. Tag gryden fra varmen og jævn suppen med ca. 3 spsk. kartoffelmel rørt op i lidt koldt vand. Spis den varm med tvebakker eller ristede brødterninger og cremefraiche.

Hyldebærmarmelade

Blandt lækkerier med hyldebær, kan vi også varmt anbefale følgende nemme hyldebærmarmelade. Du skal bruge: 250 g modne hyldebær og 500 g sure æbler. Hertil 1 dl appelsinjuice og ca. 2 dl honning eller sukker. 

Sådan gør du: Rib hyldebærrene. Fjern kernehuset fra æblerne, og skær dem i småstykker. Bær og æbler koges med juicen under låg i ca. 10 min. Tilsæt honning eller sukker og smag til. Hvis marmeladen er for flydende, tilsættes pektin. Hæld marmeladen på glas, men da der ikke er konserveringsmidler i denne marmelade, er det vigtigt forinden at sørge for, at glassene er helt rene.

”Konserveringsmidler giver en kedelig bismag og kan godt undværes, blot man efterpasteuriserer glassene”, skriver Maren Korsgaard i sin bog. ”Sørg for at glassene pinligt rene og fyld dem med kogende vand. Læg også låg og gummiringe i kogende vand. Når marmeladen er klar, så tøm det varme vand ud, fyld de syltede sager i de skoldhede glas og skru straks låget på. Sæt så de hyldte glas på hovedet i 5 minutter og dæk med en håndklæde. Stil derefter glassene normalt igen, Denne efterpasteurisering gør, at marmeladen holder sig ved stuetemperatur. Først når man åbner for herligheden, skal det på køl og spises indenfor nogle uger”.


Få mange flere nyttige tips til frugt- og bærdyrkning, og få masser af ideer og opskrifter på marmelader, gelé, smoothies, og desserter som is, fool, kager og rystebær i Maren Korsgaards bog. 

Sensommer
Opskrift: Krydderurteeddike 

Når sommeren går på hæld, er det tid til at høste de sidste, friske krydderurter i køkkenhaven. De friske urter er fulde af smag, og kan både tørres og fryses til vinterens retter. Urterne kan også hældes på flaske sammen med eddike, og allerede efter et par uger, har du din helt egne aromatiske…

Læs mere
Sensommer
Guide til Æblets Dag 2022 

Der er travlhed på landets æbleplantager. Årets æblehøst er i fuld gang og avlerne melder om god høst med æbler af en høj kvalitet. Traditionen tro fejres æblehøsten med høstmarkeder og æblefester, hvor æbleentusiaster inviteres til selvpluk, mostpresning og stemningsfulde sensommer aktiviteter.

Læs mere
Sensommer
Opskrift: Æblesolbærtærte 

Her en tærte, som på herligste vis forener sæsonens frugt og bær i en himmelsk mundfuld!

Læs mere
Sensommer
Efterårsstemning med lyng  

Efterårets Calluna lyng fås i farver, der spænder fra dybe rubinrøde nuancer til støvet gammelrosa og hvid. De kræver ikke den store pasning, og holder længe. Ofte vil lyng i udendørs krukker og kurve holde helt frem til adventstid og lyse op, når have og altaner trænger allermest til det.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Æblechutney 

Har du æbler tilovers, så kan du bruge dem i middagsretter. Her får du en ide med æble udviklet af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. En skøn æble-chutney, som både er skøn til karryretter, svinekød, fjerkræ, ost og fisk.

Læs mere
Sensommer
Opskrift: Krydderurtesalt 

Har du friske krydderurter tilovers, så husk, at du kan få glæde af dem senere ved at fryse eller tørre krydderurterne. Af krydderurter, som fx timian, citronmelisse, salvie, mynte og estragon, kan du også fremstille din egen krydderurtesalt.

Læs mere
Sensommer
Opskrift: Hyldebærsaft 

I skovbryn, i hegn og i haven - hylden vokser overalt - og det er nu, de smukke sorte hyldebær skal plukkes, hvis du vil have hyldebærsaft til de lange vinteraftner. Af de smukke sorte bær, kan du nemlig koge en skøn, mørkerød saft, der smager helt fantastisk og er sprængfyldt med C-vitaminer.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Æblepeberrod - Suveræn til stegt fisk! 

Har du æbler tilovers, så kan du bruge dem i mange af sensommerens middagsretter. Her får du opskriften på en særlig skøn ret med æble.

Læs mere
Årstidens råvarer
Tyttebærweekend: Her kan du plukke de lækre bær 

'Tyttebærweekend' hedder en over 20 år gamle tradition, der hvert år finder sted i den sidste weekend i august. Så lørdag og søndag den 28. og 29. august skal kurven fattes, for venter der skønne naturoplevelser og hyggelig plukning af naturens lækkerier.

Læs mere
Sensommer
Tid til gode bøger 

Udstyret med en god roman, et lunt tæppe og en varm kop te, forvandles aftner i sofaen til rene energiopladere. I den seneste tid har forlagene været gavmilde med udgivelse af danske kvindelige forfattere. Blandt bestsellerne er blandt andet Elsebeth Egholms ’Som Natten Kender Stjernerne’ og…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^