Kategori: Påske

Favning af påskeæg med naturlige ingredienser

Skab magisk påskestemning med fine dekorerede påskeæg. Æggene kan farves, men man kan også bruge andre teknikker som maling, decoupage eller glitter. Det er en super hyggelig påskeaktivitet for hele familien.

Påske: Farvning af påskeæg med rødløg, kaffe, rødkål, gurkemeje og spinat 

Man kan farve påskeæg med andet end frugtfarve. Koger du fx æg med skaller fra rødløg får æggene en rødlig nuance, mens almindelige løg giver en gylden farve. Æg kogt i kaffegrums får en smuk lys mokkafarve, mens te giver lysere nuancer. Du kan også koge æg med rødbede eller rødkål, hvilket resulterer i en let rosa nuance eller med et par skefulde gurkemeje, hvis du ønsker dem gule. Spinat giver skallen en lys grøn farve.

De fine batik-dekorerede æg, er farvet med rødløg. Pak ægget ind i skaller fra rødløg. Pak æg og skaller i stanniol eller en nylonstrømpe. For ikke at ødelægge ægget, lægges ægget i gryde med koldt vand og koges forsigtigt i 20 minutter.

  • Stearin tager ikke imod farve. Tegn evt. mønstre på æggeskallen med stearin inden kogning/farvning af ægget. 
  • Du kan give ægget en fin plettet effekt ved hjælp af lidt madkulør og en tandbørste. Dyb tandbørsten i kulør og pres den forsigtigt mod skallen.
  • Farvet silkepapir og crepepapir kan også give ægget de smukke pastelfarver. Kog ægget pakket ind i papiret med en elastik omkring.
  • Æggene bliver ekstra smukke og blanke, hvis man efter farvning gnider dem med lidt olie. 


God fornøjelse!

Påske
Påskebazar 

Skal der pyntes fint op til påske, så kig med her, hvor vi bringer et udvalg af annoncørernes dejligste påskeidéer. Her er 12 idéer til påskedekoration og forårsstemning.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^