Kategori: Stil & mode

Rützou og canon til fordel for røde kors

Rützou og canon til fordel for røde kors 

Rützou og Canon har i samarbejde præsenteret en helt ny og unik minikollektion til fordel for Røde Kors ...

Canon står bag lanceringen af en ny minikollektion skabt af designeren Susanne Rützou. Kollektionen er et led i projektet We Speak Image, som Canon iværksatte tidligere på året. Idéen var, at borgere i 17 forskellige lande, heriblandt Danmark, blev opfordret til at tage billeder, som udtrykker den nationale tidsånd i de enkelte lande. Billederne er hen over sommeren blevet oploadet på Canons hjemmeside, og for hvert billede har Canon doneret 0,50€ til Røde Kors.

Gennem de seneste par år har Canon været hovedsponsor for de store modeuger i London, Milano og Paris, og We Speak Image-projektet tager dette parløb en tak videre. For hvert af de 17 lande har en toneangivende designer takket ja til Canons tilbud om at designe en unik national kollektion baseret på de bedste billeder fra fotokonkurrencen. Rundt om i Europa er prominente modeskabere som engelske Matthew Williamson og italienske Elio Fiorucci gået ind i projektet, og herhjemme har den prisbelønnede designer Susanne Rützou skabt det danske bidrag.

”Det har været en spændende udfordring at arbejde interaktivt og samtidig få mulighed for at lege med at indfange essensen af den nationale ånd. Fotografiet har altid haft en central placering i min arbejdsproces, og We Speak Image er en stimulerende måde for mig at støtte et velgørende formål," siger Susanne Rützou, som har skabt tøjet med inspiration fra de udvalgte billeder og ved hjælp af Canons avancerede teknologi.

De bedste danske billeder har dannet ramme for Susanne Rützous nationale kollektion, der består af temaer, som alle har rod i den danske natur og kultur. Tøjet er inspireret af så forskellige Danmarksbilleder som bølgende kornmarker og det ikke længere eksisterende ungdomshus på Jagtvej i København. Kollektionen består af ni stykker tøj, hvoraf en udvalgt style vil kunne købes i ca. 100 butikker landet over samt i en række europæiske lande. Overskuddet fra salget går ubeskåret til Røde Kors.

”Hos Dansk Røde Kors er vi utroligt glade for det samarbejde, vi har med Canon, som nu har stået på i flere år. Det er altid glædeligt, når kulturelle aktiviteter kan gå hånd i hånd med humanitært arbejde,” udtaler konstitueret generalsekretær Preben Søegaard Hansen fra Dansk Røde Kors.

We Speak Image understreger endnu engang Canons satsning på modeverdenen, der udspringer af det faktum, at mode og fotografi hænger uløseligt sammen. "Canons avancerede teknologi bliver mere end nogensinde brugt af både upcoming og etablerede designere som en del af den kreative proces. Den giver dem mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk på en ny måde, og de kan derigennem skabe nye, store modeoplevelser. Men det, der gør We Speak Image helt specielt, er, at vi endnu en gang kan rejse penge til Røde Kors og deres vigtige og værdifulde arbejde i Europa." fortæller Else-Marie Westh, kommunikationsdirektør i Canon Danmark.

Filippa k - forår/sommer 2006
Stil & mode
Filippa k - forår/sommer 2006 

En leg mellem de romantiske elementer og de rene klassiske linjer er tonen i Filippa k's kollektion ...

Læs mere
Dolce & gabbana forår/sommer 2006
Stil & mode
Dolce & gabbana forår/sommer 2006 

Dolce & Gabbanas forår- og sommerkollektion lader sig inspirere af fotografen Sarah Moon´s sensuelle og bohemeagtige billeder ....

Læs mere
Beau Bois
Stil & mode
Beau Bois 

Er du småtræt af den lidt stive og klassiske garderobe? Beau Bois er et nyt og spændende mærke på det danske marked...

Læs mere
Stil & mode
Malou sander - múus spring 2006 

Malou Sander gør en dyd ud at klæde sig på til hverdag som italienske kvinder gør ...

Læs mere
Naja lauf - forår 2006
Stil & mode
Naja lauf - forår 2006 

Spring 2006 er den hidtil mest feminine kollektion vi har set fra Danske Naja Lauf. Forandringen fra vinter til romantisk forår er understreget af mere lys, feminin og let påklædning ...

Læs mere
Trendandfashion.com
Stil & mode
Trendandfashion.com 

- er webshoppen for de kræsne og modebevidste..

Læs mere
Pels er yt
Stil & mode
Pels er yt 

Endnu en tøjproducent slutter sig nu til den lange liste af modekæder, der tager afstand fra pelsindustrien ved at indføre en pelsfri politik. Derved er en væsentlig del af de nordiske modekæder nu pelsfri..

Læs mere
Ciff-rekorder over hele linien
Stil & mode
Ciff-rekorder over hele linien 

Alle rekorder stod for fald på Danmarks internationale modemesse i Bella Center, da Copenhagen International Fashion Fair for første gang passerede 30.000 besøgende.

Læs mere
Synoptik
Stil & mode
Synoptik 

Synoptik - og glem her alt om sygekassebriller - har netop lanceret sine forårsnyheder ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^