Kategori: Jul

Kollegas affære skaber uro

Kollegas affære skaber uro  

Hun er irriteret over, at hendes kollega render rundt og hvisker og tisker om den affære, som hun har haft ved julefrokosten. Det forstyrrer deres arbejde, og nu overvejer hun at konfrontere hende.

Argh! Jeg ved ikke hvad der går af min kollega! Hun er gift og har børn, alligevel har hun (igen i år) ved julefrokosten i fredags kastet sig ud i en affære med en kollega. Sidste år var det en af cheferne. Denne gang er det en nyansat. Jeg ved ikke hvor meget der ligger i det, eller hvor 'alvorligt' det er, og jeg er også fuldstændig ligeglad. Men det irriterer mig, at hun nu render rundt mellem afdelingerne og hvisker og tisker med enhver der gider lægge øre til. Da vi var til morgenmøde med afdelingen, sad hun fnisende og stirrede på staklen, hun havde fat i til festen. Han sad bare og kiggede skamfuldt ned i bordet.

Min kollega og jeg har arbejdet i samme afdeling det sidste halve år, og jeg synes faktisk, at vi arbejder godt sammen. Måske er det også derfor, at jeg synes det er irriterende, at hun på den måde skal gøre sig selv til grin i hele huset. Jeg snakkede med hendes mand ved sommerfesten. Han er sød, og jeg fik indtryk af, at han er meget glad for hende. Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at hun vil risikere det hele for en dum affære.

Hun har ikke direkte spurgt mig, hvad jeg synes om hendes affære, men kigger forventningsfuldt på mig, som om hun forventer, at jeg skal synes, hun har skudt papegøjen. Jeg har forsøgt at ignorere hende, så nu er hun sur og ignorer mig.

Jeg ved ikke om jeg tør sige til hende, hvad jeg tænker. Jeg er bange for, at hun bliver så vred, at vi ikke kan arbejde sammen. Har du et råd til hvordan jeg takler det?

_____________________________________

Tak for din mail.

Du skriver, at du har svært ved at forstå, hvorfor din kollega har en julefrokostaffære, når hun tilsyneladende har et velfungerende ægteskab. Men dét, der synes at genere dig mest, er at hun nu render rundt og fortæller andre kollegaer om affæren, hvilket skaber uro på jeres arbejdsplads.

Du skriver, at hun ikke direkte har spurgt dig om hvad du mener om hendes affære, men du oplever, at hun forventer, at du kommenterer hendes erobring. Fordi du har valgt at ignorere det, er hun blevet sur - og nu ignorerer hun dig.

Uden at kunne give dig nogen garanti for, at det vil løse den fastlåste situation, så vil jeg komme med et forsigtigt råd til, hvordan du kan forsøge at få en ordentlig dialog med hende igen. Allerførst er det dog vigtig, at gør dig klart, i hvilket omfang, at du - som hendes kollega og samarbejdspartner - kan tillade dig at blande dig. Den moralske holdning til hendes utroskab, og hvorvidt hun, med sit utroskab, sætter sit familieliv på spil, det er for eksempel ikke noget, du kan tillade dig at kommentere. Det hører helt klart til hendes privatliv.

Derimod syntes jeg, at du kan forsøge at tale med hende om, hvilke konsekvenser en julefrokostaffære kan have på arbejdspladsen, for der er ingen tvivl om, at selv den mindste affære til en julefrokost, kan skabe uro på en arbejdsplads efterfølgende.

Ud over, at hendes adfærd udløser din irritation og kan påvirke jeres ellers gode samarbejde, så virker det også som om hendes adfærd påvirker andre. Du beskriver, hvordan det forstyrrer den professionelle stemning ved afdelingsmødet, og at den nyansatte, der var genstand for hendes affære, ser ud til at føle ubehag ved tanken om, at alle hans nye kollegaer ved, hvad der skete i festens rus. På den måde kan hendes adfærd også få alvorlige konsekvenser for ham.

Helt personligt har jeg selv flere gange oplevet, hvordan en affære på arbejdspladsen påvirker en hel afdeling ved at skabe 'støj' og uro. Mit råd til dig er, at du vælger et godt tidspunkt, hvor I kan sidde sammen uden at blive forstyrret. Åbn samtalen med at fortælle hende, at du gennem det halve år, I har arbejdet sammen, har været meget glad for jeres samarbejde. Fortæl hende, at du på ingen måde vil blande dig i hendes private affærer, og at du derfor heller ikke vil høre, hvad hun foretager sig privat. Du kan vælge at formulere det mere generelt ved at sige, at hvis man gerne vil have lidt spænding ved at have en affære til en firmafest, så er det nok en god ide, at gå meget stille med dørene bagefter. Fortæl hende, at du oplever, at den slags nemt kan være anledning til snak i krogene, og at det kan skabe uro og irritation blandt kollegaerne.

Det kan måske føles lidt grænseoverskridende for dig, at skulle konfrontere hende, men det er nok den bedste mulighed du har for at få løst den fastlåste situation. Så fat al dit mod til at få gang i en konstruktiv dialog - uden at moralisere eller bebrejde.


Forbrugernyt
Julegaveindkøb på nettet hitter igen 

Julegavekøb på nettet bliver et hit igen i år, og kunderne gør det især for at undgå juletrængsel, ligesom det sparer tid at købe julegaverne hjemmefra, viser dansk E-handelsanalyse. "Det bliver endnu en glædelig jul på nettet med godt gang i e-handlen. Bekvemmelighed spiller kraftigt ind, når…

Læs mere
Jul
Lav en fin adventsgren 

Naturens materialer kan omsættes til fint pynt, møbler, dekorationer og gaver. Find masser af dejlig inspiration i bogen 'Tag naturen med hjem'. Fra bogen bringer vi her ide til en smuk adventsgren.

Læs mere
Jul
Jul, af Camilla Plum 

Med Camilla Plums julebog i hånden behøver ingen bæve foran afviklingen af en traditionel juleaften eller julefrokost. Her er både opskrifter og gode og letforståelige tricks, som er gået fra generation til generation, og som sikrer at julemiddagen lykkes med sprød svær og det hele.

Læs mere
Orker ikke jul med svigerfamilien
Jul
Orker ikke jul med svigerfamilien 

Fra brevkassen: Hvad skal man gøre, når man ikke kan udholde tanken om at skulle tilbringe juleaften med sin svigerfamilie, spørger en læser.

Læs mere
Drømmen om Peters jul
Jul
Drømmen om Peters jul  

Det er nok de færreste af os der kan se frem til en jul lige så enkel og harmonisk, som beskrevet i historien Peters Jul ...

Læs mere
Samkørsel hitter i julen
Jul
Samkørsel hitter i julen 

Rekordmange rejsende benytter samkørsel hjem til jul i år.

Læs mere
Jul
Verdens bedste juleshopping 

Nyd julestemningen i verdens mest stemningsfulde byer, mens du får ordnet juleindkøbene. Her får du de 5 bedste byer at juleshoppe i ...

Læs mere
Jul
Send en julehilsen 

Med KvindeGuidens e-kort kan du nemt, hurtigt og gratis sende fine julehilsner. Klik ind og vælg dit yndlingskort !

Læs mere
Åbn hjertet i julen
Jul
Åbn hjertet i julen 

Så er der ikke længe til jul, og mange af os har travlt med at få styr på det hele inden den store aften. Alt skal være klart, hvis ambitionen er, at aftenen skal forløbe perfekt. Og huskelisten er lang: Alle indkøbene skal i hus, der skal gøres rent og der skal pyntes op med gran, pynt og levende…

Læs mere
Vin
Jul
Vin 

Det kan ikke sige det nok gange: Vinen til den danske traditionelle julemad med fedt, surt, sødt og salt på menuen kræver en vin, der kan magte disse ingredienser. Glem alt om den fine bordeaux- eller bourgogne-vin. Til fed and, søde brunkartofler og syrlig rødkål skal man gå efter en kraftig vin…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Julemarkeder 2024
Nye Bøger
Shopping
^