Kategori: Jul

Kollegas affære skaber uro

Kollegas affære skaber uro  

Hun er irriteret over, at hendes kollega render rundt og hvisker og tisker om den affære, som hun har haft ved julefrokosten. Det forstyrrer deres arbejde, og nu overvejer hun at konfrontere hende.

Argh! Jeg ved ikke hvad der går af min kollega! Hun er gift og har børn, alligevel har hun (igen i år) ved julefrokosten i fredags kastet sig ud i en affære med en kollega. Sidste år var det en af cheferne. Denne gang er det en nyansat. Jeg ved ikke hvor meget der ligger i det, eller hvor 'alvorligt' det er, og jeg er også fuldstændig ligeglad. Men det irriterer mig, at hun nu render rundt mellem afdelingerne og hvisker og tisker med enhver der gider lægge øre til. Da vi var til morgenmøde med afdelingen, sad hun fnisende og stirrede på staklen, hun havde fat i til festen. Han sad bare og kiggede skamfuldt ned i bordet.

Min kollega og jeg har arbejdet i samme afdeling det sidste halve år, og jeg synes faktisk, at vi arbejder godt sammen. Måske er det også derfor, at jeg synes det er irriterende, at hun på den måde skal gøre sig selv til grin i hele huset. Jeg snakkede med hendes mand ved sommerfesten. Han er sød, og jeg fik indtryk af, at han er meget glad for hende. Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at hun vil risikere det hele for en dum affære.

Hun har ikke direkte spurgt mig, hvad jeg synes om hendes affære, men kigger forventningsfuldt på mig, som om hun forventer, at jeg skal synes, hun har skudt papegøjen. Jeg har forsøgt at ignorere hende, så nu er hun sur og ignorer mig.

Jeg ved ikke om jeg tør sige til hende, hvad jeg tænker. Jeg er bange for, at hun bliver så vred, at vi ikke kan arbejde sammen. Har du et råd til hvordan jeg takler det?

_____________________________________

Tak for din mail.

Du skriver, at du har svært ved at forstå, hvorfor din kollega har en julefrokostaffære, når hun tilsyneladende har et velfungerende ægteskab. Men dét, der synes at genere dig mest, er at hun nu render rundt og fortæller andre kollegaer om affæren, hvilket skaber uro på jeres arbejdsplads.

Du skriver, at hun ikke direkte har spurgt dig om hvad du mener om hendes affære, men du oplever, at hun forventer, at du kommenterer hendes erobring. Fordi du har valgt at ignorere det, er hun blevet sur - og nu ignorerer hun dig.

Uden at kunne give dig nogen garanti for, at det vil løse den fastlåste situation, så vil jeg komme med et forsigtigt råd til, hvordan du kan forsøge at få en ordentlig dialog med hende igen. Allerførst er det dog vigtig, at gør dig klart, i hvilket omfang, at du - som hendes kollega og samarbejdspartner - kan tillade dig at blande dig. Den moralske holdning til hendes utroskab, og hvorvidt hun, med sit utroskab, sætter sit familieliv på spil, det er for eksempel ikke noget, du kan tillade dig at kommentere. Det hører helt klart til hendes privatliv.

Derimod syntes jeg, at du kan forsøge at tale med hende om, hvilke konsekvenser en julefrokostaffære kan have på arbejdspladsen, for der er ingen tvivl om, at selv den mindste affære til en julefrokost, kan skabe uro på en arbejdsplads efterfølgende.

Ud over, at hendes adfærd udløser din irritation og kan påvirke jeres ellers gode samarbejde, så virker det også som om hendes adfærd påvirker andre. Du beskriver, hvordan det forstyrrer den professionelle stemning ved afdelingsmødet, og at den nyansatte, der var genstand for hendes affære, ser ud til at føle ubehag ved tanken om, at alle hans nye kollegaer ved, hvad der skete i festens rus. På den måde kan hendes adfærd også få alvorlige konsekvenser for ham.

Helt personligt har jeg selv flere gange oplevet, hvordan en affære på arbejdspladsen påvirker en hel afdeling ved at skabe 'støj' og uro. Mit råd til dig er, at du vælger et godt tidspunkt, hvor I kan sidde sammen uden at blive forstyrret. Åbn samtalen med at fortælle hende, at du gennem det halve år, I har arbejdet sammen, har været meget glad for jeres samarbejde. Fortæl hende, at du på ingen måde vil blande dig i hendes private affærer, og at du derfor heller ikke vil høre, hvad hun foretager sig privat. Du kan vælge at formulere det mere generelt ved at sige, at hvis man gerne vil have lidt spænding ved at have en affære til en firmafest, så er det nok en god ide, at gå meget stille med dørene bagefter. Fortæl hende, at du oplever, at den slags nemt kan være anledning til snak i krogene, og at det kan skabe uro og irritation blandt kollegaerne.

Det kan måske føles lidt grænseoverskridende for dig, at skulle konfrontere hende, men det er nok den bedste mulighed du har for at få løst den fastlåste situation. Så fat al dit mod til at få gang i en konstruktiv dialog - uden at moralisere eller bebrejde.


Kost & Ernæring
5 gode grunde til at spise chokolade i julen 

I tiden op til jul, hvor man ved enhver lejlighed bliver budt på søde sager, kan det være en god idé at huske på, at vælger man den mørke chokolade frem for den lyse, så er chokolade faktisk et rigtig sundt og fornuftigt alternativ til de fede vaniljekranse, klejner, is-deserter og slik.

Ifølge…

Læs mere
Jul
Hyggebelysning uden sod 

Det er svært at skabe julestemning uden levende lys. Men er man i tvivl om hvor meget de sviner, så skal man blot trække en finger hen over vindueglasset efter at have haft et blafrende stearinlys stående i vindueskarmen.

Tilsodede vinduer er imidlertid det mindste problem med levende lys.…

Læs mere
Jul
Planlæg i god tid: Derfor kan det være en rigtig god idé at tale om julen 

Julen er en dejlig tid fuld af gode stunder sammen med de mennesker, vi holder allermest af. Men som altid når flere mennesker samles omkring et traditionsrigt arrangement, kan freden være skrøbelig.

Især i julen, hvor de fleste af os har nogle ret konkrete forventninger til arrangementerne, kan…

Læs mere
Jul
Julefrokoster og utroskab  

Så er det tid! Tid til julefrokoster, og små stik af jalousi og usikkerhed når vi hver især drager afsted til vores respektive julefrokoster. Det er nu at parforholdet skal stå sin prøve ...

Kan vi ikke bare få lov til at gå igennem julefrokostmåneden uden frygt og jalousi? Hvorfor kan vi ikke, med…

Læs mere
Jul
Stor uenighed: Hvor bor julemanden? 

Santa Claus, Jultomten, Julemanden ... Kært barn har mange navne, og muligvis lige så mange hjemsteder.

Selvom vi her i Danmark ikke er i tvivl om, at julemanden bor i Grønland, så er andre lande åbenbart ikke orienteret, for fx mener amerikanerne, at julemanden med sikkerhed bor i Alaska, mens…

Læs mere
Jul
Mindsk mislyd omkring juletræet - Øv jer på julesangene 

Ligesom julens dufte, så kan lyden af julemusik også vække stærke minder fra barndommen. Men selvom vi straks genkender en julesang, så famler de fleste af os rundt i teksten og har svært ved at finde tonen, når turen går omkring juletræet. Problemet er, ifølge Klaus Møller, sangcoach hos…

Læs mere
Jul
Den fede julemad: 10 effektive tips mod halsbrand og sure opstød 

Det er svært at være mådeholden, når det kommer til julemaden; flæskesteg med sprøde svær, and, søde brunede kartofler, rødkål, gode vine, risalamande og marcipan. Lækkerierne dufter og smager så dejligt, at man hurtigt får mere indenbords, end godt er, og så ender man med at sidde resten af aftenen…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrifter: Dejen til Meyers honninghjerter skal forberedes i november 

"Ingen juletid uden honningduftende, chokoladeovertrukne hjerter – så enkelt er det!" skriver Claus Meyer i bogen 'Meyers bageskole'. Men vil man nyde Meyers delikate honninghjerter til jul, så skal man i gang allerede i november, for fordejen skal have lov til at hvile mørkt og køligt en hel måned.…

Læs mere
Jul
Mere jul med mindre stress 

Der er stadig god tid, men hvis du har store ambitioner og forventninger til julen, så er det altid en god ide at planlægge lidt i forvejen. Her får du gode råd og praktiske tips, som gerne skulle gøre 'projekt jul' lidt mere overskuelig.

Læs mere
Jul
Hvorfor holder flere jul i et lejet sommerhus? 

Er man den der, pr. tradition, altid lægger hus til juleaften, så ved man, hvor nemt det er at komme til at stå med ansvaret for, at det hele forløber, som det skal. For selvom familien har de bedste intentioner om at tage del i forberedelserne, så vil den overordnede koordinering af arrangementet…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Julemarkeder 2024
Nye Bøger
Shopping
^