Kategori: Jul

Kollegas affære skaber uro

Kollegas affære skaber uro  

Hun er irriteret over, at hendes kollega render rundt og hvisker og tisker om den affære, som hun har haft ved julefrokosten. Det forstyrrer deres arbejde, og nu overvejer hun at konfrontere hende.

Argh! Jeg ved ikke hvad der går af min kollega! Hun er gift og har børn, alligevel har hun (igen i år) ved julefrokosten i fredags kastet sig ud i en affære med en kollega. Sidste år var det en af cheferne. Denne gang er det en nyansat. Jeg ved ikke hvor meget der ligger i det, eller hvor 'alvorligt' det er, og jeg er også fuldstændig ligeglad. Men det irriterer mig, at hun nu render rundt mellem afdelingerne og hvisker og tisker med enhver der gider lægge øre til. Da vi var til morgenmøde med afdelingen, sad hun fnisende og stirrede på staklen, hun havde fat i til festen. Han sad bare og kiggede skamfuldt ned i bordet.

Min kollega og jeg har arbejdet i samme afdeling det sidste halve år, og jeg synes faktisk, at vi arbejder godt sammen. Måske er det også derfor, at jeg synes det er irriterende, at hun på den måde skal gøre sig selv til grin i hele huset. Jeg snakkede med hendes mand ved sommerfesten. Han er sød, og jeg fik indtryk af, at han er meget glad for hende. Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at hun vil risikere det hele for en dum affære.

Hun har ikke direkte spurgt mig, hvad jeg synes om hendes affære, men kigger forventningsfuldt på mig, som om hun forventer, at jeg skal synes, hun har skudt papegøjen. Jeg har forsøgt at ignorere hende, så nu er hun sur og ignorer mig.

Jeg ved ikke om jeg tør sige til hende, hvad jeg tænker. Jeg er bange for, at hun bliver så vred, at vi ikke kan arbejde sammen. Har du et råd til hvordan jeg takler det?

_____________________________________

Tak for din mail.

Du skriver, at du har svært ved at forstå, hvorfor din kollega har en julefrokostaffære, når hun tilsyneladende har et velfungerende ægteskab. Men dét, der synes at genere dig mest, er at hun nu render rundt og fortæller andre kollegaer om affæren, hvilket skaber uro på jeres arbejdsplads.

Du skriver, at hun ikke direkte har spurgt dig om hvad du mener om hendes affære, men du oplever, at hun forventer, at du kommenterer hendes erobring. Fordi du har valgt at ignorere det, er hun blevet sur - og nu ignorerer hun dig.

Uden at kunne give dig nogen garanti for, at det vil løse den fastlåste situation, så vil jeg komme med et forsigtigt råd til, hvordan du kan forsøge at få en ordentlig dialog med hende igen. Allerførst er det dog vigtig, at gør dig klart, i hvilket omfang, at du - som hendes kollega og samarbejdspartner - kan tillade dig at blande dig. Den moralske holdning til hendes utroskab, og hvorvidt hun, med sit utroskab, sætter sit familieliv på spil, det er for eksempel ikke noget, du kan tillade dig at kommentere. Det hører helt klart til hendes privatliv.

Derimod syntes jeg, at du kan forsøge at tale med hende om, hvilke konsekvenser en julefrokostaffære kan have på arbejdspladsen, for der er ingen tvivl om, at selv den mindste affære til en julefrokost, kan skabe uro på en arbejdsplads efterfølgende.

Ud over, at hendes adfærd udløser din irritation og kan påvirke jeres ellers gode samarbejde, så virker det også som om hendes adfærd påvirker andre. Du beskriver, hvordan det forstyrrer den professionelle stemning ved afdelingsmødet, og at den nyansatte, der var genstand for hendes affære, ser ud til at føle ubehag ved tanken om, at alle hans nye kollegaer ved, hvad der skete i festens rus. På den måde kan hendes adfærd også få alvorlige konsekvenser for ham.

Helt personligt har jeg selv flere gange oplevet, hvordan en affære på arbejdspladsen påvirker en hel afdeling ved at skabe 'støj' og uro. Mit råd til dig er, at du vælger et godt tidspunkt, hvor I kan sidde sammen uden at blive forstyrret. Åbn samtalen med at fortælle hende, at du gennem det halve år, I har arbejdet sammen, har været meget glad for jeres samarbejde. Fortæl hende, at du på ingen måde vil blande dig i hendes private affærer, og at du derfor heller ikke vil høre, hvad hun foretager sig privat. Du kan vælge at formulere det mere generelt ved at sige, at hvis man gerne vil have lidt spænding ved at have en affære til en firmafest, så er det nok en god ide, at gå meget stille med dørene bagefter. Fortæl hende, at du oplever, at den slags nemt kan være anledning til snak i krogene, og at det kan skabe uro og irritation blandt kollegaerne.

Det kan måske føles lidt grænseoverskridende for dig, at skulle konfrontere hende, men det er nok den bedste mulighed du har for at få løst den fastlåste situation. Så fat al dit mod til at få gang i en konstruktiv dialog - uden at moralisere eller bebrejde.


Jul
Julegave idéer til hele familien 

Det er dejligt at kunne forberede jul og indkøb i god tid, så man er fri til at nyde og hygge sig i julemåneden. Så nu åbner vi bazaren med julegaveideer ...

Læs mere
Gratis julekalender app
Jul
Gratis julekalender app 

Fra 1. til 24. december kan du – ganske gratis – få juleord og julestemning på din telefon med Dansk Sprognævns digitale julekalender ...

Læs mere
Julens grønne dekorationer
Jul
Julens grønne dekorationer 

Inspiration fra en ægte blomsterkunstner ...

Læs mere
Generøsitet giver godt humør
Jul
Generøsitet giver godt humør 

Kvinder bliver gladere af at være generøse – og er mere generøse en mænd !

Læs mere
Jul
Kender han din bh-størrelse? 

Lingeri er populært når mænd vælger julegave til deres udkårne, men da de sjældent har styr på stil og størrelse, kan besøget i lingeributikken udvikle sig til noget af en farceagtig seance …

Læs mere
Jul
Sprød, sauteret rødkålssalat 

Med æbler, tranebær og bacon.

Læs mere
Vin til den fede julemad
Jul
Vin til den fede julemad 

Den danske julemad er som regel en sammensat menu af fedt, sødt og surt. Andefedt, brunkartofler og rødkål kan sætte enhver vin til vægs ...

Læs mere
Delikate kransekagestykker
Jul
Delikate kransekagestykker 

Delikate kransekagestykker

Læs mere
Undgå madspild i julen
Jul
Undgå madspild i julen 

Undgå madspild og - og nyd julen med god samvittighed ...

Læs mere
Julegaver til hende
Jul
Julegaver til hende 

Julegaver til hende

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Julemarkeder 2024
Nye Bøger
Shopping
^