Kategori: Jul

Hun hader julen

Hun hader julen 

”Jeg hader julen” skriver en læser, som er trist over, at hun igen i år kan se frem til at tilbringe juleaften alene. Her får hun råd til, hvordan man kan lindre juletristheden og selv kan sørge for, at december bliver en glædelig tid.

___________________________________

 

Brev til brevkassen:

Jeg hader julen.
Skal atter sidde alene.
Det er så trist.
Er det muligt at få en hade-julekalender?

___________________________________

Kæreste julehader.

Din korte besked har fået mig til at filosofere lidt over din kontante udmelding. Du skriver, at du hader julen, og det får mig til at tænke, at det had, du føler måske dækker over, at julen i virkeligheden betyder noget helt særligt for dig. Man kan jo ikke hade noget, som man er ligeglad med. Så jeg tolker din besked sådan, at du i virkeligheden måske endda elsker julen, men da du ikke har nogen at fejre julen sammen med, så er din kærlighed til julen vendt til had og tristhed.

Nu kan man som regel tage afstand fra de ting i tilværelsen, man ikke bryder sig om, men når det kommer til julen, så er det nok ikke så nemt. Overalt bliver vi i denne tid mødt af julestemning og alverdens julekalendere, som hver dag minder os om, hvilken eventyrlig fest der venter forude. Har man imidlertid udsigt til at sidde alene juleaften, så mister julekalenderens nedtælling til juleaften sin magi, og så bliver den i stedet blot en trist påmindelse om, at man ikke har nogen at dele julen med.

Jeg kan således godt forstå, at du efterlyser en slags anti-julekalender. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan sådan en skulle se ud, men måske er der også mere glæde og positiv energi i, at lave en kalender til dig, som får dig til at give julen og julens gode budskaber en chance.

Nu er vi jo halvvejs gennem julekalenderen, så her får du 12 ’låger’ med ideer til, hvordan du kan forsøge at åbne op og få vendt dit had mod julen til berigende oplevelser, glæde, varme og kærlighed.

Vigtigt!: For at ideerne skal have nogen effekt, så skal du indstille dig på, at du må åbne dit hjerte - både overfor dig selv, men også overfor andre mennesker, uanset hvad de måtte have gjort mod dig.

Låge nr. 12:
Tænk på mindst et menneske, du har lyst til at glæde med en julehilsen eller en gave.

Låge nr. 13:
Tænk tilbage til den tid, hvor julen var en glæde: Er der noget af det, du var glad for, der kan genoptages i en ny form evt. med nye venner?

Låge nr. 14:
Er der familie eller nære venner, som du ikke har kontaktet længe, som du kan genoptage kontakten med? Er du i stand til at være den der rækker hånden frem?

Låge nr. 15:
Glæd dig selv ved at pynte dit hjem lidt op til julen. Tænd stearinlys, sæt duftende gran på bordet, drik et glas varm gløgg i stedet for kaffe og nyd noget musik, du holder af. Det vil påvirke dit humør her i december mørket.

Låge nr. 16:
Lav julebagværk eller julekonfekt. Inviter evt. en nabo, naboens børn eller en kollega ind til lidt julehygge. Glæd dig selv ved at glæde andre.

Låge nr. 17:
Hvis du kender nogen, der er meget julestresset, så tilbyd at hjælpe dem med noget, du er god til.

Låge nr. 18:
Hvis du har ladet dig inspirere af forgående ideer, så har du måske allerede oplevet, hvad du kan få af positiv energi og gode oplevelser, ved blot at give ud af din kærlighed.
Måske er du føler du dig endda så opløftet, at du kan overveje om der er nogen, som du skal nå at tilgive for noget, inden jul.

Låge nr. 19:
Hvis du nu har forsonet dig med nogen, som du har været vred på, så send dem en glad julehilsen.

Låge nr. 20:
Det er lørdag, så i dag skal du forkæle dig selv. Nyd at gå til et arrangement, tag på et julemarked eller køb en gave til dig selv. Ros dig selv for at få det bedste ud af situationen. Måske er der alligevel mennesker i dit liv, som du er glad for at være sammen med - og som også nyder at være sammen med dig.

Låge nr. 21:
Hvis du kender til en børnefamilie, hvor det kniber med at få råd til gaver, så kan du glæde dem ved at købe julegaver til dem. Mærk den store glæde ved at give til nogen, der virkelig har brug for opmærksomhed og dine gaver.

Låge nr. 22:
Der er endnu to dage til juleaften. Hvis du har fulgt mine råd, så har du mærket resultatet af julens vigtigste budskab, nemlig at vi skal være gode mod andre mennesker og derigennem opleve julefreden og juleglæden.

Låge nr. 23
Måske viser der sig alligevel nogle muligheder for at være sammen med nogen juleaften. Tag imod en evt. invitation, eller inviter selv nogen - uanset om det er nær familie eller mennesker, du kun kender meget lidt.

Låge 24:
Uanset hvordan din juleaften ser ud til at blive, så beslut dig for at have realistiske og positive forventninger til aftenen. Bliver det en aften i dit eget selskab, så forsøg at nyde den, og husk at du til næste jul helt sikkert ikke sidder alene. For når du giver din kærlighed ud til mennesker, så vil der komme kærlighed tilbage til dig, og der vil blive grobund for samvær og oplevelser i fællesskab.

Jeg ønsker dig en dejlig jul - en jul hvor du føler, at du har givet det bedste af dig selv til andre mennesker. Med den følelse vil du opleve, at den jul du har hadet faktisk kan blive en glædelig tid for dig.

De varmeste og hjerteligste julehilsner.

Forbrugernyt
Julegaveindkøb på nettet hitter igen 

Julegavekøb på nettet bliver et hit igen i år, og kunderne gør det især for at undgå juletrængsel, ligesom det sparer tid at købe julegaverne hjemmefra, viser dansk E-handelsanalyse. "Det bliver endnu en glædelig jul på nettet med godt gang i e-handlen. Bekvemmelighed spiller kraftigt ind, når…

Læs mere
Jul
Lav en fin adventsgren 

Naturens materialer kan omsættes til fint pynt, møbler, dekorationer og gaver. Find masser af dejlig inspiration i bogen 'Tag naturen med hjem'. Fra bogen bringer vi her ide til en smuk adventsgren.

Læs mere
Jul
Jul, af Camilla Plum 

Med Camilla Plums julebog i hånden behøver ingen bæve foran afviklingen af en traditionel juleaften eller julefrokost. Her er både opskrifter og gode og letforståelige tricks, som er gået fra generation til generation, og som sikrer at julemiddagen lykkes med sprød svær og det hele.

Læs mere
Kollegas affære skaber uro
Jul
Kollegas affære skaber uro  

Hun er irriteret over, at hendes kollega render rundt og hvisker og tisker om den affære, som hun har haft ved julefrokosten. Det forstyrrer deres arbejde, og nu overvejer hun at konfrontere hende.

Læs mere
Orker ikke jul med svigerfamilien
Jul
Orker ikke jul med svigerfamilien 

Fra brevkassen: Hvad skal man gøre, når man ikke kan udholde tanken om at skulle tilbringe juleaften med sin svigerfamilie, spørger en læser.

Læs mere
Drømmen om Peters jul
Jul
Drømmen om Peters jul  

Det er nok de færreste af os der kan se frem til en jul lige så enkel og harmonisk, som beskrevet i historien Peters Jul ...

Læs mere
Samkørsel hitter i julen
Jul
Samkørsel hitter i julen 

Rekordmange rejsende benytter samkørsel hjem til jul i år.

Læs mere
Jul
Verdens bedste juleshopping 

Nyd julestemningen i verdens mest stemningsfulde byer, mens du får ordnet juleindkøbene. Her får du de 5 bedste byer at juleshoppe i ...

Læs mere
Jul
Send en julehilsen 

Med KvindeGuidens e-kort kan du nemt, hurtigt og gratis sende fine julehilsner. Klik ind og vælg dit yndlingskort !

Læs mere
Åbn hjertet i julen
Jul
Åbn hjertet i julen 

Så er der ikke længe til jul, og mange af os har travlt med at få styr på det hele inden den store aften. Alt skal være klart, hvis ambitionen er, at aftenen skal forløbe perfekt. Og huskelisten er lang: Alle indkøbene skal i hus, der skal gøres rent og der skal pyntes op med gran, pynt og levende…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Julemarkeder 2024
Nye Bøger
Shopping
^