Kategori: Jul

Hun hader julen

Hun hader julen 

”Jeg hader julen” skriver en læser, som er trist over, at hun igen i år kan se frem til at tilbringe juleaften alene. Her får hun råd til, hvordan man kan lindre juletristheden og selv kan sørge for, at december bliver en glædelig tid.

___________________________________

 

Brev til brevkassen:

Jeg hader julen.
Skal atter sidde alene.
Det er så trist.
Er det muligt at få en hade-julekalender?

___________________________________

Kæreste julehader.

Din korte besked har fået mig til at filosofere lidt over din kontante udmelding. Du skriver, at du hader julen, og det får mig til at tænke, at det had, du føler måske dækker over, at julen i virkeligheden betyder noget helt særligt for dig. Man kan jo ikke hade noget, som man er ligeglad med. Så jeg tolker din besked sådan, at du i virkeligheden måske endda elsker julen, men da du ikke har nogen at fejre julen sammen med, så er din kærlighed til julen vendt til had og tristhed.

Nu kan man som regel tage afstand fra de ting i tilværelsen, man ikke bryder sig om, men når det kommer til julen, så er det nok ikke så nemt. Overalt bliver vi i denne tid mødt af julestemning og alverdens julekalendere, som hver dag minder os om, hvilken eventyrlig fest der venter forude. Har man imidlertid udsigt til at sidde alene juleaften, så mister julekalenderens nedtælling til juleaften sin magi, og så bliver den i stedet blot en trist påmindelse om, at man ikke har nogen at dele julen med.

Jeg kan således godt forstå, at du efterlyser en slags anti-julekalender. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan sådan en skulle se ud, men måske er der også mere glæde og positiv energi i, at lave en kalender til dig, som får dig til at give julen og julens gode budskaber en chance.

Nu er vi jo halvvejs gennem julekalenderen, så her får du 12 ’låger’ med ideer til, hvordan du kan forsøge at åbne op og få vendt dit had mod julen til berigende oplevelser, glæde, varme og kærlighed.

Vigtigt!: For at ideerne skal have nogen effekt, så skal du indstille dig på, at du må åbne dit hjerte - både overfor dig selv, men også overfor andre mennesker, uanset hvad de måtte have gjort mod dig.

Låge nr. 12:
Tænk på mindst et menneske, du har lyst til at glæde med en julehilsen eller en gave.

Låge nr. 13:
Tænk tilbage til den tid, hvor julen var en glæde: Er der noget af det, du var glad for, der kan genoptages i en ny form evt. med nye venner?

Låge nr. 14:
Er der familie eller nære venner, som du ikke har kontaktet længe, som du kan genoptage kontakten med? Er du i stand til at være den der rækker hånden frem?

Låge nr. 15:
Glæd dig selv ved at pynte dit hjem lidt op til julen. Tænd stearinlys, sæt duftende gran på bordet, drik et glas varm gløgg i stedet for kaffe og nyd noget musik, du holder af. Det vil påvirke dit humør her i december mørket.

Låge nr. 16:
Lav julebagværk eller julekonfekt. Inviter evt. en nabo, naboens børn eller en kollega ind til lidt julehygge. Glæd dig selv ved at glæde andre.

Låge nr. 17:
Hvis du kender nogen, der er meget julestresset, så tilbyd at hjælpe dem med noget, du er god til.

Låge nr. 18:
Hvis du har ladet dig inspirere af forgående ideer, så har du måske allerede oplevet, hvad du kan få af positiv energi og gode oplevelser, ved blot at give ud af din kærlighed.
Måske er du føler du dig endda så opløftet, at du kan overveje om der er nogen, som du skal nå at tilgive for noget, inden jul.

Låge nr. 19:
Hvis du nu har forsonet dig med nogen, som du har været vred på, så send dem en glad julehilsen.

Låge nr. 20:
Det er lørdag, så i dag skal du forkæle dig selv. Nyd at gå til et arrangement, tag på et julemarked eller køb en gave til dig selv. Ros dig selv for at få det bedste ud af situationen. Måske er der alligevel mennesker i dit liv, som du er glad for at være sammen med - og som også nyder at være sammen med dig.

Låge nr. 21:
Hvis du kender til en børnefamilie, hvor det kniber med at få råd til gaver, så kan du glæde dem ved at købe julegaver til dem. Mærk den store glæde ved at give til nogen, der virkelig har brug for opmærksomhed og dine gaver.

Låge nr. 22:
Der er endnu to dage til juleaften. Hvis du har fulgt mine råd, så har du mærket resultatet af julens vigtigste budskab, nemlig at vi skal være gode mod andre mennesker og derigennem opleve julefreden og juleglæden.

Låge nr. 23
Måske viser der sig alligevel nogle muligheder for at være sammen med nogen juleaften. Tag imod en evt. invitation, eller inviter selv nogen - uanset om det er nær familie eller mennesker, du kun kender meget lidt.

Låge 24:
Uanset hvordan din juleaften ser ud til at blive, så beslut dig for at have realistiske og positive forventninger til aftenen. Bliver det en aften i dit eget selskab, så forsøg at nyde den, og husk at du til næste jul helt sikkert ikke sidder alene. For når du giver din kærlighed ud til mennesker, så vil der komme kærlighed tilbage til dig, og der vil blive grobund for samvær og oplevelser i fællesskab.

Jeg ønsker dig en dejlig jul - en jul hvor du føler, at du har givet det bedste af dig selv til andre mennesker. Med den følelse vil du opleve, at den jul du har hadet faktisk kan blive en glædelig tid for dig.

De varmeste og hjerteligste julehilsner.

Jul
Jul med børn: Farvestrålende romkugler 

En julekonfektdag vækker altid begejstring blandt børn, man kan hurtigt udvikle sig til en fest med masser af farvestrålende krymmel på gulvet og små chokoladehænder på panelerne.

Det kan derfor være en rigtig god idé, at man forinden enten helt fjerner de møbler og gulvtæpper, man er mest øm om,…

Læs mere
Jul
Klassiske jødekager 

Fine, klassiske jødekager drysset med kanelsukker og hakkede mandler, er storfavorit i julen.

Måske har du undret dig over, hvorfor de små, fine kager hedder jødekager. Ifølge Wikipedia opstod betegnelsen i 1700-tallet, fordi denne type kage blev solgt af jødiske bagerier.

Læs mere
Jul
Opskrift: Kanelkaffe 

Når kulden nu så småt sniger sig ind på os, så har man for alvor brug for hyggelige stunder med en rar kop kaffe til at varme halsen og hænderne på.

Og hvad er mere oplagt end at vække julestemningen med en herligt krydret kanelkaffe?

Læs mere
Jul
Affogato - Italiensk kaffedessert 

Hvis du er glad for smagen af kaffe, men endnu ikke har prøvet den italienske kaffedessert affogato, så er du gået glip af en himmerigsmundfuld, som dine smagsløg med garanti skriger på at få lov til at dechifrere. Luk øjnene og forestil dig en kugle iskold is, der bliver overhældt med et…

Læs mere
Miljø
Sådan vælger du et miljøvenligt juletræ 

Det kan være svært at gennemskue hvilket træ man skal vælge, hvis man gerne vil gøre et bæredygtigt køb. Langt de fleste danske juletræer sprøjtes med ukrudtsmidlet Roundup, som WHO fortsat mener udgør miljø- og sundhedsmæssig risiko.

Læs mere
Miljø
Restemad i juledagene - Ideer og opskrifter 

I stedet for at lade rester fra julebordet havne i skraldespanden, så brug dem i juledagene i lækre retter, opfordrer virksomheden, HelloFresh, som sælger måltidskasser. I den senere tid har de, blandt deres kunder, oplevet en stigende interesse for brugen af restemad, og her, i forbindelse med…

Læs mere
Jul
Historien om julemanden & Coca-Cola 

Det lyder som en skrøne, men måske har Coca-Cola været med til at give julemanden det hyggelige udtryk og udseende, han er så kendt for. Ifølge Coca-Cola selv, så bad sodavandsproducenten tilbage i 1931 den svensk-amerikanske kunstner Haddon Sundblom om at skabe en række malerier til en…

Læs mere
Jul
Julekollektion: Lexington Company  

Julen er traditionernes tid, men der må også være plads til nye, kreative idéer. Hos svenske Lexington Company, som er kendt for deres smukke boligtilbehør i klassisk New England-stil, er julen fuld af smukke, klassiske julefarver.

Kollektionen rummer blandt andet et stort udvalg af de lækreste…

Læs mere
Jul
Mandelgaven 

Mandelgaven skal gerne være noget alle i selskabet vil sætte pris på - og så skal det helst ikke være en alt for dyr gave. Her får du 8 fine bud på årets mandelgave.

Læs mere
Jul
Opskrift: Hjemmelavet festlig kulørt frugtslik 

Jordbær, blåbær, citron, pebermynte, melon. Nyd din yndlingsfrugtsmag i festlig, kulørt juleslik ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Julemarkeder 2024
Nye Bøger
Shopping
^