Kategori: Jul

Generøsitet giver godt humør

Generøsitet giver godt humør 

Kvinder bliver gladere af at være generøse – og er mere generøse en mænd !

Er der noget, der får os kvinder i godt humør, så er det at være generøse. Det svarer 64 pct. i en analyse, der også fortæller, at det mest generøse, vi kan gøre, er at hjælpe hinanden og dele ud af vores resurser. Og så er det værd at bemærke, at generøsitet rater endnu højere hos kvinder end hos mænd.


Glem alt om lykkepiller, dyre biler og trøsteshopping til dig selv! Vi danskere, og i sær kvinder har en langt mere næstekærlig opskrift på glæde, nemlig at være generøse over for hinanden. Resul-tatet af analysen, som er foretaget for chokoladefabrikanten Anthon Berg giver et tankevækkende øjebliksbillede af, hvordan vi danskere opfatter generøsitet, hvilken form for generøsitet vi sætter størst pris på, og hvilke befolkningsgrupper der er mest generøse.

Kvinder er mere generøse end mænd
Der er måske en grund til at vi kvinder oftere sukker efter at blive forkælet. Det falder os nemlig selv mere naturligt at være generøse end vores mandlige artsfæller – i hvert fald overfor en række personer. Analysen viser nemlig, at kvinder er betydeligt mere generøse overfor venner, egne børn, kassedamen, buschaufføren og andre de har kontakt med uden at kende dem, forældre og andres børn. Når det kommer til at være generøse overfor vores kæreste/ægtefælle er mændene dog, heldigvis, med på vognen.

Kvinder efterspørger generøsitet i form af blomster, gaver…og komplimenter!
Langt flere kvinder end mænd synes også det er udtryk for generøsitet at forære nogen blomster, chokolade, vin eller lignende, uden nogen anledning. Kvinder vil også hellere have eller give et kompliment end mænd. Kvinder er også mere tilbøjelige end mænd til at give en avis videre, give en bus/togbillet eller hjælpe en med at pakke andres varer i supermarkedet.

Kvinder føler sig værdsat når de oplever generøsitet
At kvinder elsker at blive forkælet og draget omsorg for slår analysen meget tydeligt fast. Hele 77 pct. af kvinderne føler sig værdsat når andre er generøse overfor dem. 64 pct. af mændene svarer det samme. Ligeledes bliver kvinder også i endnu højere grad i godt humør af at modtage generø-sitet end mænd – og det kan jo komme mændene til gode …

PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Julemarkeder 2024
^