Kategorier: Jul  -  Julemad

Camilla Plum: Marokkansk and med pomerans 

"Det er i julemåneden, man skal spise denne vidunderlige marokkanske anderet," siger Camilla Plum om den skønne, marokkansk-inspirerede ret, som vi her bringer opskriften på.

Den er krydret med blandt andet frisk pomerans, som ellers er bedst kendt som krydderi i julens småkager og i aromatiske orangemarmelader, men som, med sin store smag og duft, også er et fantastisk krydderi til en julet gryderet.

"Det er en herlig nem ret, der passer sig selv - og så er der masser af skøn sauce til at svuppe op med."

4 personer

    Ingredienser

    • 4 hele andelår
    • 1 kg hele, flåede tomater
    • et helt pillet hvidløg
    • 2 store hakkede løg
    • en fennikel i tern
    • to blegselleristængler i skiver
    • 3 spsk. olivenolie
    • 1 spsk. spidskommen
    • 1 tsk. mynte
    • 2 friske laurbærblade
    • 1 pomerans
    • evt. en håndfuld lysebrune marokkanske oliven
    • en spsk. groft salt
    • sort peber

    Opskrift

    1. Steg løg, selleri og fennikel gyldne i olivenolien, i en flad gryde eller sauterepande (et godt dyrt juleønske hvis man ikke har en i forvejen). Brun anden let oven i grøntsagerne, sammen med spidskommen. Hæld tomaterne i, sammen med krydderurterne, og vand til det dækker lårene.
    2. Lad det simre med låget lagt skævt på, så noget af væden kan fordampe, men ikke det hele. Kog sagte til lårene er meget møre. Vend i det en gang imellem. Det tager min. en time, som regel mere.
    3. Smag saucen til med pomeranssaften, og en sjettedel af den tynde orange skal skåret i julienne, og de eventuelle oliven. Hvis saucen er skøn og kraftig spiser man den som den er, ellers tager man lårene op og reducerer saucen ved høj varme til den er tilpas. Smag til med salt når den evt. er reduceret.
    4. Drys med resten af pomeransskallen
    Jul
    Juleappelsiner med nelliker 

    Stik hele nelliker i en appelsin. Bind rødt silkebånd omkring og bind eventuelt endnu et som appelsinen kan hænge i. Hæng de dekorative appelsiner på små kroge i vinduet og nyd den liflige, krydrede duft af jul.

    Læs mere
    Jul
    Følg den gamle vægter - og andre spændende byvandringer 

    I mange danske byer arrangeres der året rundt spændende historiske byvandringer. Her fortæller dygtige guider med stor historisk indsigt og viden byernes historie.

    Læs mere
    PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
    Nyhedsbrev
    Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
    Julemarkeder 2024
    Nye Bøger
    Shopping
    ^