Psykologens fem råd: Sådan undgår du stress i trafikken  

Mange bilister oplever dagligt stress og frustration i trafikken, ligesom jagten på en ledig p-plads ofte er anledning til sved på panden. Ifølge en ny undersøgelse, stresses især kvinder i trafikken ofte fordi de i forvejen har travlt og er under tidspres. Ifølge psykolog og stressekspert Mette Kroier, kan man gennem blandt andet prioritering og planlægning undgå at stresse i trafikken.

Hvert minut tæller i hverdagen

Ifølge undersøgelsen, som er foretaget af YouGov for parkeringsappen EasyPark, oplever hele 72% af danske bilister stress eller frustration, når bilen skal parkeres, og 32% svarer, at de bliver stressede af parkeringsjagten allerede inden der er gået fem minutter. Ifølge Mette Kroier hænger det, især for kvinders vedkommende, sammen med, at kvinder ofte er under stort tidspres i hverdagen.

”Vi er generelt pressede – især os kvinder med de ambitioner, vi har, om både at matche mændene på jobmarkedet og samtidig være perfekte mødre, perfekte veninder, perfekte døtre og perfekte elskerinder. På den måde har vi flere typer af ’jobs’, og når vi så skal finde en parkeringsplads – i en hverdag, der i forvejen er presset – skal der ikke meget til, før vi er oppe på kogepunktet. Det handler ikke om, at vi bliver gale over ikke at finde en parkeringsplads, men om at vi skal forholde os til endnu et problem i en hverdag, der ikke hænger sammen,” forklarer psykolog Mette Kroier, stifter af Psykologhuset Kroier, hvor hun bl.a. hjælper danskere med at håndtere stress. 

”Vi er så pressede på tid, at det ofte handler om minutter, når vi skal have dagen til at hænge sammen – især for kvinder med børn mellem 0 og 14 år. Hvis man er sent på den, allerede inden man kommer på arbejde, fordi et af børnene nægtede at tage sko på, så har man et højt adrenalinniveau, og så skal der ikke meget til, før man oplever stress. Det fører til, at man får problemer med at huske og at koncentrere sig, og på længere sigt kan det medføre nedsat humør og stressrelateret depression,” uddyber Mette Kroier. 

Kvinder bedst til at holde hovedet koldt 

Selvom både mænd og kvinder oplever stress, når bilen skal parkeres, er det altså de travle og tidspressede kvinder, der hurtigst bliver pressede og nærmer sig kogepunktet. Alligevel er kvinder bedst til ikke at koge over, til at slå koldt vand i blodet og til at overholde reglerne i trafikken – på trods af stress og jag. Ifølge EasyParks undersøgelse er det nemlig tydeligt, at kvindelige bilister er mere lovlydige end mandlige. Kun 14 % af kvinderne bag rattet vil bevidst bryde parkeringsreglerne, mens hele 27 % af mændene i førersædet tilstår, at de indimellem reglerne ud fra den betragtning, at de nok ikke bliver opdaget. 

Reptilhjernen slår til

For at finde forklaringen på dette skal vi helt tilbage til kønsrollerne i jæger- og samlersamfundet.
”Vi mennesker har jo bare en reptilhjerne. I tidernes morgen sørgede mænd for, at arten overlevede, mens kvinder sørgede for, at arten blev holdt i live. Fordi mænd var jægere, er de typisk mere risikovillige, mens kvinder dyrker forudseenhed, fordi deres opgave var at passe på, at børnene ikke faldt i søen eller bålet. Når mænd kører i bil, har de en lille kamp mod andre, fordi de godt kan lide spænding,” fortæller Mette Kroier og tilføjer om de 14% af kvinderne, som alligevel bevidst bryder reglerne:
”Nogle kvinder er mere risikovillige end andre, og nogle har simpelthen et for stramt skema til at nå det hele, og det påvirker så helt praktisk vores adfærd i trafikken.” 

Gode råd til at undgå stress i trafikken 

Heldigvis er der flere gode råd og hjælpemidler, som gør det mindre stressende at finde den ledige p-plads. Mette Kroier giver her fem gode og enkle råd: 

  1. Vær i god tid: ”Et godt råd er at prioritere at køre 10 minutter før tid. I bilen sidder vi jo alligevel ned, så der kan man faktisk slappe af.” Måske kan man endda sætte sin egen musik på og nyde tiden lidt.
  2. Træk vejret ordentligt: ”Det er vigtigt at trække vejret ordentligt. I det her samfund trækker vi mennesker vejret overfladisk. Jeg har fx øvet mig i at tage tre dybe indåndinger og puste langsomt ud, når jeg holder for rødt. Den lille pause er faktisk en god mulighed for at trække vejret ordentligt, og det kan give noget ro til systemet – som et lille quickfix. Det kan man også gøre, når man står i kø i et supermarked.” 
  3. Tænk ikke på negative ting: ”Det er en god idé at forsøge at holde bekymringer ude, som man alligevel ikke kan gøre noget ved, når man er i bilen.” 
  4. Husk at motionere: ”Sørg for at få motion hver dag efter arbejde. Adrenalin skal nemlig gås eller løbes ud af benene, og det sker jo ikke i bilen, hvor man sidder stille.” 
  5. Brug hjælpemidler: ”Der findes flere hjælpemidler, der kan give én følelsen af, at man får noget støtte i en given situation – fx i parkeringssituationen. Det nytter at få en hjælpende hånd.” EasyPark har fx en funktion i appen, der viser bilister den bedste vej gennem byen – det vil sige den rute, hvor der er størst sandsynlighed for en ledig p-plads tæt på deres destination.
Forbrugernyt
Tøjvask: Vasker du stadig tøj på 40 eller 60 grader? 

Gennem de seneste 10 år har du sikkert hørt budskabet igen og igen; "Sænk temperaturen fra 40 grader til 30 grader, når du vasker." Men selvom vi er blevet opfordret til at skrue ned for temperaturen for at skåne miljøet og spare penge, så skrues der stadig op for højt op for temperaturen. Det viser…

Læs mere
Forbrugernyt
En god bog er populær adspredelse under Covid-19-krisen 

2020 var et usædvanligt stærkt læseår, skriver forskere ved Københavns Universitet, der står bag forskningsprojektet 'Lockdown Reading'. Deres undersøgelse af danskernes læsevaner under coronakrisen viser, at vi har læst væsentligt mere, end vi plejer. Også blandt dem, der ikke har haft mere tid for…

Læs mere
Forbrugernyt
Indeholder garnet til dit strikkeprojekt farlige kemikalier? 

Flere og flere danskere har fået gang i strikkepindene, og der er med garanti produceret masser af hjemmestrikkede sokker og trøjer under corona-krisen. Miljøstyrelsen har derfor undersøgt, om strikkegarn er belastet med kemikalier i samme grad, som færdige tekstiler kan være, og om garnet…

Læs mere
Forbrugernyt
Færre cykeluheld med cykler uden stang 

Cirka hver 5. mandlige cyklist over 65 år kører på en cykel uden en stang, og det burde flere seniorer gøre, da det kan betyde færre cykeluheld, lyder det i en aktuel kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Læs mere
Forbrugernyt
Boligadvokaten: Undgå at mægleren tager kontrollen over dine penge 

Vi skal undgå, at mægleren tager kontrollen over boligkøberens penge. Sådan lyder advarslen fra Danske BOLIGadvokater, som ser, at nogle af ejendomsmæglerne udnytter, at boligkøberne tror, at købsaftalen er en standard, og derfor overser, når der ”fifles” med indholdet.

Læs mere
Forbrugernyt
Sundhed.dk: Coronapas er klar 

I dag begynder den gradvise genåbning af Danmark, hvor sundhed.dk og appen MinSundhed skal give danskerne mulighed for at vise coronapas, der dokumenterer enten en negativ COVID-19 test, tidligere smitte eller et færdiggjort vaccinationsforløb. Sundhed.dk forventer, at der, den kommende tid, vil…

Læs mere
Forbrugernyt
Hver 10. dansker har fået stjålet cyklen: Sådan gør du livet surt for cykeltyven 

Forårets lyse dage og lune temperaturer betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. Desværre betyder det også øget aktivitet hos cykeltyvene.

Læs mere
Forbrugernyt
Advokaten: Når naboens byggeri bliver til et mareridt 

Støj og byggerod kan hurtigt blive en belastning, når naboen i gang med en større ombygning. Og i sådanne tilfælde kan man tilmed være bekymret for, om ombygningen vil tage lys og udsigt fra ens egen bolig - eller at naboen måske endda får et nyt stort vinduesparti, så de har direkte udsigt ind i…

Læs mere
Forbrugernyt
125 millioner dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år 

125 millioner dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år i Danmark. Hvor de bliver af, er et mysterium, som først nu, efter 10 års efterforskningsarbejde, endelig er løst, skriver Dansk Retursystem.

Læs mere
Forbrugernyt
Svindlerne har ældre kvinder i sigtekornet - igen 

Telefonen ringer, og personen i den anden ende giver sig ud for at være fx medarbejder hos Nets' sikkerhedsafdeling, dit pengeinstitut, politiet eller noget helt fjerde. Medarbejderen siger, at vedkommende blot vil gøre dig opmærksom på, at der i øjeblikket er svindlere, som forsøger at hæve penge…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^