____________________________________
Hej Peter
Til min bedstevenindes bryllup, vil jeg gerne holde tale. Der er dog et lille 'men'. Hun skal nemlig giftes med min ekskæreste. Han og jeg boede sammen for godt 22 år siden. Det er jo ikke noget, nogen af os tænker over længere, men mange af de inviterede gæster er klar over vores fælles historie. Så jeg i tvivl. Skal jeg undlade at nævne det i talen og bare ignorere, at de inviterede måske synes jeg udelader noget, eller skal jeg have det med fx i form af en lille, indskudt sætning? Og hvis det skal med, hvad kan jeg så sige og hvordan?
C
____________________________________
Kære C
Et bryllup er jo en helt særlig begivenhed i livet, en fejring af kærligheden mellem to mennesker, og en dag fuld af lykkelige og dejlige oplevelser, som man siden vil nyde at mindes.
Jeg har gennem årene været gæst ved flere bryllupper, men når jeg læser dit brev, så er der særligt én bryllupsoplevelse, jeg kommer til at tænke på:
Jeg var til min brors bryllup. Han havde endelig fundet den store kærlighed. Toastmasteren var en nær ven, som havde kendt min bror gennem mange år - også gennem min brors forrige forhold. Som toastmaster var det hans fornemme opgave, at byde gæsterne velkommen. Inden middagen rejste han sig derfor op og løftede højtideligt sit glas: ’Velkommen til …´s bryllup!’ sagde han med høj røst, men i stedet for at sige brudens navn, fik han fejlagtigt sagt min brors forrige kærestes navn.
Selskabet sad lamslåede og holdte vejret, hvorefter der udbrød nervøse suk blandt gæsterne. Men det var for sent, der var ikke noget at gøre, fortalelsen stod ikke til at redde, og under hele festen hang den som en beklemthed, man måtte bruge kræfter på at ignorerer.
Ligesom rødvin på brudens kjole, så er sådan en fortalelse fatal. Det må ikke ske! Et bryllup skal være perfekt: Smukt og højtideligt, og fuld af symboler og ritualer, der bekræfter parrets kærlighed og unikke samhørighed. Det er den perfekte markering af begyndelsen på et nyt kapitel i parrets liv og deres fælles fremtid. Her ses der fremad, ikke tilbage. Her er fortiden uvelkommen.
Så hold din tale for din bedste veninde, ønsk hende tillykke og fortæl hende, hvor sød og dejlig hun er, og hvor glad du er på hendes vegne. Hold dig i det koncept, at du taler som hendes veninde. Enhver hentydning til, at du tidligere har haft et forhold til gommen, vil være en pinlig magtdemonstration. Det vil være malplaceret, forstyrrende og ødelæggende, og det vil stride imod brylluppets mål; at fejre to menneskers beslutning om i kærlighed at dele fremtiden. Gør dig i stedet umage for, at tale med varme og kærlighed om den fremtid, der venter de to, og sørg for at din veninde føler sig tryg og lykkelig og fejret.
Hilsner fra Peter Kongshaug
Har du spørgsmål til brevkassen, så indsend her >>
