Kategori: Sundhed

Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den naturlige vej: Motion - og en fiberrig kost.

Hvor meget fiber har du brug for?
 

For at en kost lever op til at kunne betegnes fiberrig, skal den indeholde tredive gram fiber pr dag. Tredive gram er ikke småting, det svarer til den mængde, der findes i syv hele skiver rugbrød eller 300 gram (en liter) havregryn eller ca. halvanden kilo blandede grønsager (altså både de fibertætte, som kål og rodfrugter og de mere fibersvage til salaten). Hvis man kan udholde at spise ene fibertætte grønsager, også kaldet 'rodfrugtshelvedet', så er 700 gram tilstrækkeligt.

Fibertilskud
 

Man kunne også hjælpe sig selv ved at tage et koncentreret tilskud på ti gram. Mest kendt er nok produktet Husk, som består af psyllium frøskaller og kan købes på apoteket eller i Matas. Det er jo frøskaller, og dermed en naturlig metode, men det er ikke mad.

Og det er lige det, som for nogle mennesker er problemet, for der skal sluges to målebægre om dagen. Man kan godt sige, at produktet tilføjer en ny dimension til vendingen 'det vokser i munden'. Man rører det op i vand, herefter skal opblandingen sluges hurtigt, for det bliver tykkere for hvert sekund.

Lidt nemmere er det at vælge et fiberrigt morgenmadsprodukt, men læg mærke til at det er meget forskelligt, hvor høj fiberkoncentration, som udløser betegnelsen 'fiberrig'. Nogle af mest fiberrige morgenmadsprodukter på markedet er CrispyFood Fiberkost (36g kostfibre pr. 100g), AXA Fiber Sund (32g kostfibre pr. 100g) og Easis Classic Crunch (20g kostfibre pr. 100g). Men eksempelvis navnet Cheerios 5 fuldkorn leder også tanken hen på fiber, selv om der kun er 7,9 g fibre det. Vælger man Fiber Kost eller Fiber Sund kan man hente 10 gram fiber på en portion af overkommelig størrelse, nemlig 30 gram. Både Fiber Kost og Fiber Sund har en lav vægtfylde, så 30 gram svarer til 10 – 12 spsk. med top.

Gajoler som kostfibertilskud?
 

Et tilskud på 10 gram fiber kan også hentes ad en helt utraditionel og overraskende vej, nemlig ved at spise en æske Gajol eller Lakerol eller Delfol. Hovedingrediensen i denne type af lakrids er nemlig gummi. Gummi arabicum, som der står på deklarationen. Det svarer til at hælde en håndfuld Krøyer-kugler gennem systemet, det meste af pastillerne er simpelthen fiber.

Vælger man de sukkerfri pastiller, så indeholder en hel æske 25 kalorier – det svarer til mængden i et kvart æble. Det er tankevækkende, at disse pastiller, som har været i handelen i en menneskealder, i virkeligheden er eksempler på effektive functional foods. Endda helt uden at anprise sig af det.

Kostfibre i grøntsager

Grønt er den kilde til gode kostfibre. Indholdet varierer, og som man kan se af følgende tabel, som er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, så topper ærter, grønkål og bønner listen over fiberrige grøntsager.

  • Aubergine 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Blomkål 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Broccoli 3,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Brune, røde, hvide bønner, kikærter, linser 6 til 10 g kostfibre pr. 100 g
  • Fennikel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønkål 6,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Gulerod 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønne bønner 3,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Hvidkål 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Kørvel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Kålrabi 2,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Majroe 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Majs 2,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Pastinak 4,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Persille 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Persillerod 4,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Porre 2,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Purløg 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Rodselleri 3,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Rosenkål 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødbede 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødkål 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Savoykål 3,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Ærter 5,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Agurk 0,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Asparges 1,8 g kostfibre pr. 100 g
  • Bladselleri 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Bønnespirer 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Champignon 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Iceberg 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Julesalat 1,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Kinakål 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Løg 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Peberfrugt 1,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Radise 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Salat, hoved 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Spinat 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Tomat 1,4 g kostfibre pr. 100 g
Sundhed
865.000 danskere har et alkoholproblem 

Kun cirka 10% af mennesker med en alkoholafhængighed i Danmark modtager behandling. Det bekymrer og belaster ikke bare den, der drikker, men også partner, børn, bedsteforældre, kolleger og venner. Både pårørende og den afhængige selv kan ofte have brug for hjælp, men ifølge Sundhedsstyrelsen kan…

Læs mere
Sommer
Flest syge af campylobacter i grillsæsonen 

Blot nogle få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacterbakterier er nok til at sende gæsterne fra bordet med et ulmende maveonde og senere en omgang diarré eller opkast.

Læs mere
Spiritualitet
Mindfulness øger livskvaliteten hos syge 

Meditationsformen ‘mindfulness’ kan være et redskab til at bedre livskvaliteten hos mennesker med såkaldte funktionelle lidelser. Det viser undersøgelser fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital.

Læs mere
Undgå kræftfremkaldende stoffer når du griller
Sommer
Undgå kræftfremkaldende stoffer når du griller 

At grille er hyggeligt og sommermenuen tilberedt på grill er delikat, men svensk test viser at det sundhedsmæssigt ikke er ligegyldigt hvilen grill man bruger. Det er det svenske forbrugerblad Testfakta, der har undersøgt indholdet af de kræftfremkaldende PAH (Poly Aromatiske Hydrocarboner) i kød,…

Læs mere
Sundhed
Demens rammer hele familier 

Demens er både en folkesygdom og en familiesygdom. Mange danskere er ramt af sygdommen i dag, og i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre, forventes flere også at blive ramt af demens i de kommende år.

Læs mere
Sundhed
Lymfedrænage mod væskeophobninger 

Hævede ben og væskeophobninger er, omend generende, en meget almindelig og oftest ufarlig tilstand. Hvis problemet skyldes et dårligt fungerende lymfesystem, så kan lymfedrænage være en hjælp.

Læs mere
Sundhed
Parkinsons sygdom kan snart opdages tidligere 

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Med tiden mister patienten flere og flere dopaminproducerende celler i hjernen og dermed evnen til at kontrollere kroppens bevægelser. Blandt symptomerne ved Parkinson er invaliderende rystelser, træghed og stivhed i kroppen.

Læs mere
Sundhed
Flere unge har syreskader og caries 

Cola, energidrikke og en stor pose slik. Det smager godt, giver et energiboost og indtages derfor ofte i stor stil, når børn og unge samles foran skærmen. Men når børn og unge holder energiniveauet højt ved fx at sippe til sodavand over mange timer, gambler de samtidig med deres tandsundhed, advarer…

Læs mere
Sundhed
Træt og uoplagt? 

Har du fået det forkerte ben du af sengen? Føler du dig træt og uoplagt? Har du svært ved at overskue, hvordan du skal komme igennem dagen? Her får du vores bedste tips til, hvordan du får løftet humøret.

Læs mere
Sundhed
Danske børn vælger computerspil fremfor leg med venner 

Danmark er blandt de europæiske lande, hvor skolebørn bruger mindst tid sammen med venner efter skoletid. Samtidig er danske skolebørn blandt de børn i Europa, der sidder mest foran computeren og tv’et. Det gælder især de 11- og 13-årige danske drenge. De har faktisk europarekorden i at sidde foran…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^