Stilfuld stue: Hvilken indretning afspejler din personlige stil?
Mulighederne er mange, og det er altid spændende at finde ud af, hvordan elementerne i en indretning, stilmæssigt fungerer sammen. I boligmagasiner, men også her hos Amazing Living, finder du masser af inspiration til, hvordan du skaber stilen, samt indretningstips og idéer til møbler og boligtilbehør.
Her får du idéer til to smukke - men også meget forskellige - indretningsstile: Den stemningsfulde og hyggelige ’Moderne Rustik’-stil, og 50’ernes og 60’enes smukke, minimalistiske indretning med det funktionelle udtryk, enkelthed og skarpe vinkler.
Stueindretning: Moderne Rustik
Essensen af indretningsstilen ’Moderne Rustik’ er den hyggelige, hjemlige stemning. Rummet er lyst og luftigt, og indretningen en blanding af moderne møbler, som er matchet med boligtilbehør, der understreger den smukke, rustikke fornemmelse.
10 centrale elementer der definerer stilen:
- Vægge malet med økologisk kalkmaling i lyse nuancer
- Løse gulvtæpper i hemp
- Siddemøbler - sofa, ottoman, daybed, puf og lænestol - i bomuld og hør, jordfarver og i et minimalistisk, klassisk design
- Enkelte ensfarvede puder og plaider indenfor samme farveskala som møblet
- Sofabord og sideborde i træ og jern, med rustikt udtryk og i et enkelt design
- Ingen gardiner, eller foldegardiner i hør
- Store fletkurve af vandhyacint, søgræs eller pil til grønne stueplanter, og til opbevaring af puder, plaider, strikketøj og magasiner
- Stentøjs gulvkrukker
- Gulvlamper i et let og enkelt design og loftslamper i bast
- Spejle i metalrammer