julemarked i brøndsalen og paradehuset |
Marked:Julemarked i Brøndsalen og Paradehuset
Adresse: Det Kgl. danske Haveselskabs have, Frederiksberg Runddel
Periode: 21. - 22. november 2009
Åbningstider: kl. 11 – 17
Entre: Gratis adgang
Den smukke Brøndsal er fyldt med stande med julesager, brugskunst, arbejdende værksteder og et væld af unikke gaveideer. I drivhuset en stor afdeling med salg af smukke dekorationer, juleroser og julegrønt fra Haveselskabets have.
Orangeriet Paradehuset er omdannet til et "Delikatessehus" med mange stande og lækkerier til ganen – så som specielle øl, italienske og franske specialiteter, krydderurter og hjemmelavede pølser og meget mere. Her finder man også Haveselskabets hyggelige café med bl.a. vin chaud, chai, rom-te og hjemmebagte kager.
I Haveselskabets egen stand i Paradehuset kan man købe krydderier og opskrifter på den berømte vin chaud og chai – ligesom der er salg af havebøger, postkort samt juletilbud på medlemskab til Haveselskabet og meget andet.
Nyd også en tur i haven. Her er festligt pyntet med fakler og fantastisk pileflet af Stig Christensen, som også står for pileflet udsmykningen i Tivoli. Frelsens Hær musicerer udenfor Brøndsalen, søndag kl. 12.30. Boder med lækre kager og brændte mandler.